Feltarbejde

Feltarbejde 2. 

Op til dette feltarbejde har vi igen indhentet forældretilladelser til billeder og videoer.

Denne gang gik turen til Mopælappen i Marstal. De har en naturgruppe hvor de kommende skolebørn går. Vi fik lov at låne 5 stk. 3 piger og 2 drenge.

Set i forhold til sidste feltarbejde valgte vi at holde fast i den læreproces som vi havde fat i ude i Kernehuset. Altså nedbrydningen. Denne gang har vi dog drejet projektet lidt i retning af nedbrydning/forrådnelse af dyr i naturen i stedet for affald/skrald. 

Vores mål med netop dette er:

Mål med aktiviteten:

• Lære børnene om naturens gang (døden)
• Lære dem om nedbrydelse af organiske ting
• Give dem kendskab til de forskellige dyr
• Give dem kendskab til dyrenes skeletter og knogler
• At børnene får eksperimenteret med naturfænomenet nedbrydning
• At vække børnenes nysgerrighed og undring
• Opdage og udforske naturfænomener sammen med børnene
• Give børnene mulighed for at arbejde med et naturvidenskabeligt forsøg

Projektet

Vi vil lave en visuel nedbrydning med børnene -altså hjælpe en nedbrydnings processen lidt på vej - Hvis man finder et dødt dyr i naturen, så kan man følge med i nedbrydningen. Når et dyr forsvinder i skoven er det først og fremmest indvolde og kød som forsvinder, dernæst er det huden og pelsen. Til sidst er det så skelettet som nedbrydes. Vi vil i vores forsøg lave en nedbrydning så vi til sidst ender med et skelet.

Grunden til at nedbrydningen sker er fordi bakterier, svampe og smådyr hjælper til, de af spiser dyret.

I vores forsøg vil vi lave et nedbrydning forsøg med et stegeben, grunden til vi bruger et stegeben er fordi vi ikke har kunne  finde nogen døde dyr ud over nogen helt indtørret eller for store, og vi ville absolut ikke slå et dyr ihjel for at lave et forsøg (man skal jo have etikken med sig)

Ser vi nærmere på etikken bag vores feltarbejde handler det meget om det natur syn som hver enkel har. Ens natursyn handler nemlig om hvordan man vælger at behandle, bruge og udnytter sine omgivelser. (Edlev, 2009, kap 11.) Vi har valgt at tage fat i nedbrydning da børnehaver ofte finder døde dyr på deres ture, og der derfor er relevant at snakke om hvad der præcist sker med disse dyr som ligge døde i naturen. Man kan herved også præsenterer børnene for fødekæden. Det er vigtigt at man som pædagog er opmærksom på børnene ikke røre ved dyrene uden handsker da de kan være fyldt med bakterier og derfor kan være giftige.

Grej til projektet:

• Stegeben
• vaskepulver
• kogende vand i termokande
• plastikbeholder
• pind til at røre med

Desuden medbragte vi også følgende til videre undren, undersøgelse og for vække børnenes nysgerrighed:

• skelet af muldvarp
• Udstoppet mus
• Udstoppede fugle
• Knoglestykker
• Bøger - (skelet bog, fuglebog, mussebog)

Selve projektet:

Vi valgte at opsætte alt vores grej som en lille bod, for at lade børnene kigge, røre og komme med egne ideer inden vi præsenterede noget. Så da børnene kom, mødte de følgende

Derefter fortalte vi dem at vi skulle lave et forsøg sammen med dem om nedbrydning. Vi indledte til dialog om døde dyr i naturen for at høre deres hypoteser, om hvad der sker med døde dyr som ligge i naturen. Dette gjorde vi ud fra vores viden om produktive spørgsmål (Elfström, 2009, s. 65-68).Børnene vidste at nogen dyr kan spise dem så vi var allerede godt på vej. Derefter snakkede vi om selve nedbrydningen og vi nåede frem til at knoglerne fra dyret er det sidste som bliver nedbrudt, og at vi derfor skulle lave et forsøg hvor vi ville få nedbrudt kødet på et stegeben for til sidst at have knoglen tilbage.

Som første led i forsøget fyldte vi bøtten med vaskepulver og kogende vand, også kunne kødet kommes i. 

Børnene var meget interesseret og havde til opgave at rør jævnligt i bøtten for at vi konstant kunne sikre at der kom nye enzymer til som kunne nedbryde kødet.

Imens forsøget kørte, havde børnene mulighed for at undersøge forskellige dyr og skeletter. Vi havde blandt andet er skelet fra en muldvap med, og et skelet fra en kanin. For at understøtte børnenes forståelse havde vi også medbragt en bog om skeletter hvor vi både kunne pege og læse højt for dem. Vi havde også udstoppet fugle med og kunne snakke om dem, da man ofte også finde døde fugle i naturen.

Vi kiggede undervejs til forsøget så børnene visuelt kunne se nedbrydningen. kødet løsnede sig og man kunne derfor se ind til knoglen. 

Fødekæden blev også gennemgået, for ræven spiser kaninen men hvem spiser så ræven. Vi oplevede at billedene fra kredsløbs skitsen gjorde at børnene kunne se en sammenhæng. 

Pigerne havde mange livlige historier om deres egne erfaringer, og de knogler som vi havde medbragt gjorde at fantasien fik frit løb.

Vi havde også en lille indtørret mus med som Trine og jeg havde fundet, den blev nøje studeret og den ene af pigerne sagde meget alvorligt til os at den skulle vi IKKE nedbryde. 

Vi havde som sagt også et kanin skelet med som vi havde renset så godt som muligt, og vi sammenlignede det med skelet bogen.

    

Den ene af pigerne var meget optaget af skelettet og brugte lang tid på at studere og kom med gode undrende spørgsmål, som vi hjalp med at finde svar på.

Her over kan i se vores resultat af nedbrydningen, det til venstre er det som vi lavede med børnene og det til højre havde Trine og jeg lavet dagene før og det havde fået lov at ligge en hel nat og blev efterfølgende renset i brintoverilte for at få det hvidt og rent.

 Når man er på feltarbejde bliver man ofte mødt at uforudsete hændelse, og det må vi sige vi blev. Vi fik besøg af to kattekillinger og vi må sige det blev lidt at en "kamp" at holde børnenes opmærksomhed på nedbrydnings forsøget. Men vi måtte bare tænke hurtigt og greb derfor chancen og snakkede om katte og deres skelet. Vi havde heldigvis en god bog med, som også havde billeder af et katteskelet

Utrolig nok så lykkes det os at samle alle børnene og den ene kat mens vi studerende katteskelet fra bogen.

Læreprocesser

Det at vi gav børnene mulighed for gå ud fra egen handlinger, tænkning og argumentation gør at der er stor mulighed for at de udvikler forståelse for emnet. Se ud fra naturfaglig inquiry så kommer ens motivation ved at man opnår tilfredsstillelse ved af forstå noget som man ikke tidligere forstod.

Det starter med at man udforsker et fænomen som kan vække undren (i vores tilfælde nedbrydning), her begynder man så at reflektere over hvad der kan forklare det, og dette underbygges af det man allerede ved (fra tidligere erfaringer). Refleksionerne/hypoteserne gør at man forudsiger og undersøger eksempelvis via et eksperiment, hvor man så tester og sammenligner resultatet af eksperimentet med det forudsagte.

For at man kan arbejde ud fra en inquiry tilgang kræver det at man ikke på forhånd kender svaret på det som bliver underøget (kan vi virkelig selv nedbryde et stegeben så vi til sidst står med knoglerne tilbage??) Desuden kræver det at man betrager undersøgelsen og er begejstrede og engagerende over at finde svar. Man skal også have lidt baggrund viden om emnet for at man kan finde en mulig forklaring for hvad der kan ske.  Så det var et oplagt eksperiment at lave med netop denne målgruppe for os, da børnene allerede på forhånd er optaget af netop emnet (døde dyr i naturen), og de vidste på forhånd af andre dyr er med til at nedbryde dem. Dette gjorde at de med stort engagement og interesse deltog i eksperimentet. (Guldager & Auning, 2012, s. 3-4)

Vi arbejde i vores projekt ud fra denne model (figur 2) 

Børnene bliver stillet et ny spørgsmål, hvordan bliver døde dyr i naturen nedbrudt. 

De kommer med en mulig forklaring/ eksisterende ide

Dernæst laver de en forudsigelse/hypotese hvor de så efterfølgende indsamler ny viden, analysere og planlægger og udføre en undersøgelse. 

Når undersøgelsen er færdiggjort fortolker man dataen og ser om den matcher forudsigelsen. 

Så vi tager udgangspunkt i den proces hvor man opbygger forståelse for emnet ved at indsamle ny viden via eksempelvis et eksperiment. (Guldager & Auning, 2012, s. 5)

Men ser vi på grund elementerne i inquiry handler det om;

1. Opleve glæde og tilfredsstillelse ved selv at finde ud af noget, som man ønsker at vide.
2. Selv erfare, hvad der virker frem for at få det fortalt.
3. Gradvist udvikle mere tungvejende ideer om verden omkring sig
4. Udvikle de færdigheder, der er nødvendige i den naturfaglige inquiry ved at deltage i denne 
5. Indse, at det at lære naturfag både rummer diskussioner og at arbejde sammen med - og lære af andre, direkte eller gennem skriftlig kilde
6. Få en forståelse af naturfagene som følge af menneskelig stræben 

Så man kan sige meningen med dette er at børnene og ikke mindst os som pædagogstuderende skal udvikle vores viden og forståelse af omverden gennem vores egne mentale og fysiske aktivitet. 

Litteratur:

Edlev, L. T. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Harlen, W. & Guldager, I & Auning, C. (2012) Inquiry i naturfags undervisning. Fibonacci Projekt.

Elfstöm, I. (2009) Børn og naturvidenskab, lyst og læring. Vi opdraager, udforsker og lærer.København: Akademisk forlag.
Høst - viden (1988) Skelettet - et spændende kig ind i en skjult verden. Se hvordan skelettet fungere hos dyr og mennesker. København. Høst og søns forlag.