Efter vores aktivitet affaldsdetektiverne var det oplagt at forsætte hvor vi slap nemlig ved affald i naturen. Dette lægger op til emnet nedbrydning. Vi har valgt at lave et simpelt nedbrydningsforsøg så børnene visuelt kan se hvad der nedbrydes i naturen. Denne aktivitet har vi også koblet op på SMTTE-modellen.
Sammenhæng
I forbindelse med denne aktivitet - et nedbrydningsforsøg - har vi valgt at forsætte med det affald som vi fandt på vores Biotop, og som vi har sorteret i forbindelse med den tidligere aktivitet affaldsdetektiverne.
Vi vil undersøge hvor hurtigt forskellige ting nedbrydes i naturen, i den forbindelse laver vi et forsøg, hvor vi graver forskelligt affald ned i jorden - og efterfølgende undersøger hvad der er sket med det.
Dette bliver også et forsøg vi vil lave i forbindelse med vores feltarbejde i Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø). Målgruppen vil være 5-6 årige. Vi vil bruge samme gruppe som til affaldsdetektiverne da vi på denne måde vil kunne lave en kobling mellem affald, sortering og nedbrydning.
Mål
Vores mål med denne aktivitet er at vi ønsker at give børnene bedre kendskab til naturen og nedbrydning. Vi vil vise dem og eksperimenter med hvad der sker med affald som er smidt i naturen, hvor bliver det af? Hvor lang tid tager det før de forskellige ting er nedbrudt? hvad kan nedbrydes?. Vi vil lære dem om nedbrydnings kredsløb samt lære dem faglige begreber.
Vi vil altså hjælpe børnene til at se sammenhæng mellem affald og nedbrydning og få dem til at forstå at de er en del af naturens kredsløb (det de smider i naturen skal nedbrydes, men ikke alt nedbrydes lige hurtigt, så vi må tage ansvar og udvise respekt for naturen.) og på den måde forsøge at udvikle deres miljøbevidsthed.
Tiltag
Først og fremmest skal aktiviteten planlægges og præsenteres for børnene, (hvad for noget affald fandt vi på vores tur som affaldsdetektiver? hvad tror i kan nedbrydes osv.)
Man skal dernæst udvælge hvilken børnegruppe, samt pædagoger der skal deltage, i nogen tilfælde vil det være oplagt at tænke relationer indover for at sikre den bedste læring. Derudover skal man overveje læringsrummet, om det er den voksne som går foran, eller man går ved siden af, eller bagved. Jeg tænker at vi i vores aktivitet, vil vi gå ved siden af børnene, da vi skal have indflydelse på indhold og delvist også formen, men at børnene også har indflydelse på indholdet og vi kan lade dem være styre af deres nysgerrighed og interesse. Dette vil give børnene forskellige udviklings- og læringsmuligheder. (Lind, 2011, s. 72-75)
Vi har på forhånd planlagt aktivteten, så det kræver blot at børnene kommer med deres ideer til hvad der kan og ikke kan nedbrydes, dette vil så være opstarten på vores andet feltarbejde. Inden vi præsentere dem for nedbrydnings forsøget.
Herefter skal det forskellige affalds sættes fast på et bræt og graves ned, efterfølgende skal man grave det op for at se om noget har forandret sig, hvad sker der med tingene, kan man se hvem der har spist af tingene osv. (vi graver op efter 3 dage og igen efter 2 mrd. Vi er bevidst om at vi ikke kan nå at få den endelige nedbrydning efter 2 mdr. med til vores eksamen, men vi vil få børnene til at arbejde sig henimod en hypotese)
Tegn
Dette element kan betegnes som succeskriterier, det er en indikator på, at man er på vej mod målet. Her skal være fokus på hvordan læringen konkret kan iagttages. (Lind, 2011, s. 72-75)
Her kan man notere de synlige forandringer som man ser ske i forbindelse med aktiviteten. På baggrund af det man ser/oplever med børene i aktiviteten, gør det muligt hele tiden at justere i tiltagene for kan man kan styre processen og sikre at den matcher de børnenes udviklingsniveau.
Som pædagog kan det være vigtigt at se efter de små fremskridt, eksempelvis kan børnene benævne de forskellige elementer, ved de hvor affaldet forsvinder hen, kender de til dyr som kan nedbryde? Ved de at ikke alt kan nedbrydes?
Når aktiviteten er afsluttet er det vigtigt at få tænkt over hvilken udvikling eller proces som har været tilstede. Det kan både foregår afslutningsvis men det kan også være en løbende evaluering. Netop for at man kan vurdere og gøre status, og måske på den måde få ny inspiration til næste gang. (Lind, 2011, s. 72-75)
Vi vil bruge Vygotskys zonen for nærmeste udvikling i vores evaluering af feltarbejder for at sikre sig, at aktiviteten er tilpasset til gruppen, så de kan gennemgå en udvikling.
Vi vil bruge Vygotskys zonen for nærmeste udvikling i vores evaluering af feltarbejder for at sikre sig, at aktiviteten er tilpasset til gruppen, så de kan gennemgå en udvikling.
Men man kan sige, at man primært bruger evalueringen for at se om man når sit mål.
Selve aktiviteten
Efter at vi havde været på biotopen og samlet affald, kunne vi passende bruge det affald vi havde til at lave dette forsøg med. Forsøget handler om at man får undersøgt hvor lang tid forskellige typer af affald er om at blive nedbrudt.
Grej til aktiviteten;
- Bræt (½ meter langt, gerne et stykke træ som kan holde til at være i jorden i 2 mdr.)
- Hammer
- Søm
- ca. 8 forskellige typer affald (metal, glas, papir, plastik, gummi, organisk osv.)
- Spade/ skovl
Første og fremmest handler det om at man har ca. 8 forskellige typer affald (eksempelvis æble, appelsinskræl, plasticpose, dåse mm.).
Tag herefter et foto og tegn en tegning af hvordan brættet med affaldet ser ud så i kan huske det til når der graves op igen.
Snak også om hvad i tror der kommer til at ske med de forskellige ting og norter det på tegningen så i kan huske det.
Grav derefter brættet ned et sted i i jorden i kan huske og vent op til 2 mdr. og se hvad der sker med affaldet. (Vi tænker at grave vores op allerede 3 dage efter for at se hvad der er sket, og så igen efter 2 måneder.)
Dæk det hele godt til, og vent på nedbrydningen finder sted. Når brættet graves op igen tages der et nyt foto og tegnes en tegning af hvad der er sket.
Til evaluering med børnegruppen kigges på de to fotos/tegninger fra før og efter forsøget.
- Hvad er der sket med det forskellige affald?
- Hvad er nedbrudt hurtigst i vores forsøg?
- Hvad tror i vil være længst tid om at nedbryde?
- Skete der det som i forudså?
Efter dette vil vi vise børnene plakaten Ta' skraldet med dig hjem her kan man se hvor længe affald er om at nedbryde. Samt vi vil gennemgå de to kredsløbstegninger om nedbrydning.
(Efter 3 dage vil jeg opdatere jer på hvordan det går med nedbrydnings processen, så afvent næste indlæg om )
(Efter 3 dage vil jeg opdatere jer på hvordan det går med nedbrydnings processen, så afvent næste indlæg om )
I forhold til hvad næste skridt kunne være, ville det være oplagt at lave en aktivitet om selve nedbryderne, altså finde ud af hvem der indgår i dette kredsløb. Mere om dette i næste indlæg dyrefælder.
Litteratur;
Lind, Unni. (2009). Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo A/S
Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København
Ingen kommentarer:
Send en kommentar