De 3 første aktiviteter - bålmad

De 3 første aktiviteter. 

Vi har valgt at sammensætte de 3 første aktiviteter, da vi har betragter det som et sammensat måltid lavet over bål. Netop det at lave bålmad kan give børnene en forståelse af den natur som de lever i og som de skal lære at tage ansvar for.

Det at børnene allerede mens de er små få lov at opleve naturen, bidrager til deres følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Denne form for dannelse skabes via oplevelser, interesse for og viden om naturen, hvor der er plads til at børn kan undres, stille spørgsmål og få svar på spørgsmål.

Giver man børnene mulighed for at færdes ude, sanse og opleve naturen på alle årstiden og i al slags vejr, styrker deres sanser og motoriske udvikling. Naturen er så at sige den ideelle legeplads, når børn leger i naturen, udfordres de både kropsligt og mentalt. I naturen kan man få indtryk af dyr, planter og materialer, man kan skabe, bygge og konstruere og udforske. Så gennem viden og medlevende voksne kan man give børnene erfaringer, de kan eksperimentere og få en masse viden om naturfænomener og kan herved skabe sammenhæng.

I naturen får de mulighed for at systematisere deres omverden, og forstå sammenhænge, som de måske ellers har svært ved at forstå. Så ved at man giver børnene mulighed for at eksperimentere og lege i naturen giver langvarig interesse og børnene udvikler respekt og ansvarlighed overfor natur og miljø. (ibid., afsnit 5 natur og naturfænomener)

Så vi mener det at gå ud i nærmiljøet og bruge naturen som spisekammer, samt det at lave mad over bål og spise sammen rundt om bålet bygger på traditioner. Den glæde og trivsel som man oplever sammen om bålet, bunder i en madkultur hvor man sidder sammen og man kan her arbejde med begreber som bordskik. (ibid., didaktik - hjemmeundskab)


Jeg vil beskrive hver aktivitet for sig, Trine og jeg har sammen samlet ingredienser på vores biotop og måltidet er også tilberedt måltidet på biotopen.


Inden man planlægger sådan en tur er pædagogernes rolle bla. at vide hvor man kan plukke de udvalgte planter ( i vores tilfælde brombær og hyldebær) og om de er modne. Og man skal udvælge hvem og hvor mange børn som skal deltage iaktiviteten.

Inden vi tog ud på biotopen for at lave brobærmarmelade, hyldebærsaft og boller gjorde vi os didaktiske overvejelser hvorfor vi gjorde som vi gjorde.

1. Vi ønskede at børnene kan kunne få kendskab til denne form for madkultur. Man har i mange år benyttet sig af bålmad, og vi håber at børnene tager denne tradition med sig og senere hen kan give den videre. 
2. Vi vi lære børnene at se forskel på hvad der er spiseligt og ikke spiseligt, og hvad man kan bruge de forskellige planter til. (i den forbindelse havde jeg lånt en bog; Kend de spiselige vilde planter - og undgå de giftige her kan bønene visuelt se hvilke planter man skal gå efter.)
3. Vi skal ud og opleve nærmiljøet med børnene og vise dem hvilket område de bor i. De skal lære at respektere og tage ansvar for naturen så de kan bevare til de næste generationer. 
4. Børnene skal fysisk igang med kroppen og deres sanser for at kunne udvikle sig.
5. Børnene lære om årstider (hvilken årstid er brombær og hyldebær modne, hvordan ser modne bær ud i forhold til dem der ikke er modne) 
6. Børnene får æstetiske oplevelser (sansepåvirkning)
7. Børnene kan få opbygget deres eget natursyn.

1. aktivitet er brobærsyltetøj.

Mål med aktiviteten; 

-Lære at kende de spiseligeplanter
-Lære at betegne brombærene
-Lære hvornår de er modne
-Lære at lave marmelade (madlavning)

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave brobærmarmelade med;

• En skål til at plukke brombærene i, der skal plukkes ca. 1 kg.
• Dørslag
• Sukker 650 g. 
• 1 tsk atamon 
• 2 spsk citronsaft 
• støbejerngryde
• grydeske
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.
• syltetøjsglas til opbevaring (afkogte på forhånd så de er rene og skyl dem i atamon)
• vand til skylning  

Inden man stater med at plukke bærene vil det være en fordel at tænde et bål så dette er klar (er man afsted med en institution kræver det selvfølgelig at der er en voksen som "passer" bålet imens). Bærene plukkes i fællesskab og det er tilladt at tage smagsprøver :p

Når mængden af bærene er plukket skal de skylles og de umodne og dårlige bær sorteres fra.

Derefter hælder man brobærene og citronsaften i gryden, og varmer det forsigtigt op. Det skal koge i ca. 5 min, mens man forsigt rør i dem.

Derefter tages gryden af ilden, og sukker og atamon hældes i, og man rører forsigtigt sammen. Når det er rørt sammen giver man det lige et hurtigt opkog igen.

Når dette er gjort, hældes det restende som man ikke skal bruge på glas, og låget lukkes med det samme. 

2. aktivitet er hyldebærsaft 


Mål med aktiviteten; 
-Lære at kende de spiseligeplanter
-Lære at betegne hylden
-Lære hvornår de er modne
-Lære at lave saft (madlavning)

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave hyldebærsaft;

• Skål til at samle hyldebær i der skal ca. samles 1kg. 
• Æbler (150g.)
• Vand (4 dl.)
• Sukker 600g. 
• Citronsaft (2 spiskeske)
• atamon 
• dørslag + viskestykke
• målebæger
• støbejernsgryde + gydeske 
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.
• glas til at drikke af og eventuel en flaske til opbevaring. 

Først og fremmest skal bærene plukkes, dette gøres også i fællesskab.

                               

 

Når alle bær er plukket, skal man ribbe de skyllede bær og lægge dem i gryden.

                      

Æblerne skylles og skæres i tern ( fjern kernehus) og læg derefter æblerne i gryden også.

Så hældes der 4 dl. vand i gryden og man lader det koge indtil hyldebærrene brister. Når alle bærene er bristet, lægges det til afdrypning i et dørslag med et viskestykke. 

Derefter måles hvor meget saft man har, også hældes det tilbage i gryde. Så tilsættes der sukker (der skal bruges 400 g. sukker pr. liter saft), tilsæt også citronsaft og giv det hele et opkog.

Skal saften gemmes skylles flasken i atamon og saften hældes på flasker og man lukker dem med det samme. 

3, aktivitet er at lave boller over bål. 

Mål med aktiviteten; 
-Lære at tænde bål og omgås et bål (evt. lære om forskellige båltyper)
-Lære at bage boller over bål (tilberedning, jord til bord )
-Udvikle sig motorisk ( forme bollerne)
-Udvikle tålmodighed (det tager tid at bage)
-Udvikle socialt sammenspil (være sammen med andre, medbestemmelse, hjælpe andre)
 

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave boller;

• Skål til at ælte dej i
• ½ pakke gær
• Vand (4 dl.)
• Sukker 2 spiseskefulde 
• 1 knivspids salt 
• hvedemel 
• støbejerngryde med låg
• tærtefad (mindre en gryden) 
• bageparpir
•  viskestykke
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.

Først æltes bolledejen sammen, opløs gæren i vandet, tilsæt salt og sukker. Når gæren er opløst tilsættes mel og der æltes indtil dejen er lind. Sæt derefter dejen til hævning i 30 min. 

Imens dejen hæver sættes støbejernsgyrden på bålet med ca. 5 cm. sand i bunden. (vi glemte selv sand i første portion men opdagende der da bollerne brændte på, så HUSK sand :p )

Når bollerne er hævet, formes de og lægges på tærtefadet med bagepapir.

De lægges med tærtefadet i gryden og der kommes låg på, vær ops på bollerne og vend dem jævnligt. Bak på bollen og tag den af nok den lyder hul (bages i ca. 10-15 min). (gryden med låg og sand virker som en ovn, læg eventuelt ekstra pinde op om gryden så varmen bevares. 

Da vi havde lidt bolledej tilbage snittede vi også hver en pind og bagte snobrød. Det at snitte med børnene kunne også være en aktivitet, samt det er de selv skal få lov at bage deres eget snobrød.

_________________________________________________________________________________

Når aktiviteterne er afsluttet er det vigtigt at, reflektere og evaluere på projekt så man kan se om man har opfyldt de overvejelser man gjorde sig inden opstart. Kan børene nu benævne de forskellige ting, har de lært at omgås bålet, kan de genkende de spiselige planter osv.

Samt man kan evaluerer på børnene individuelt og se hvilket udviklings niveau (NUZO) de er på hver især og hvilke læreprocesser de har fået ud af aktiviteten. Alt efter målgruppe vil der formentelig være forskellige udvikling. Er de stadig i bevidsthedsdannelsen hvor det er sanserne som spiller ind, eller er de ved symboldannelse hvor de lære gennem, tale, billeder, kropssprog osv. (Edlev, 2008, s. 164)

Man kan også evaluere på om man får opfyldt alle former for læringsstile. Alle børn lære forskelligt og har bruge for forskellige læringsstile ( Dunn og Dunn) så det vil også være oplagt at evaluere på om man "rammer" alle læringsstile for at sikre udvikling ved alle børn. Eksempelvis bliver de auditivt stimuleret, for vi fortæller om hvad det er for en aktivitet vi skal lave samt vi benævner de forskellige ting så man høre hvad der skal ske/sker. De bliver også visuelt stimuleret ved at se på de ting vi skal bruge, samt vi bliver taktilt stimuleret ved at vi selv skal plukke og herved røre ingredienserne. Imens vi gør alt dette bevæger vi os fysisk så den kinæstetiske del sættes også igang. Så her har man et godt grundlag for at ramme de fleste læringsesstile. Der kan self. være flere elementer som spiller ind så som lys, motivation, temperatur osv. men de  4 læringsstile er dækket.
________________________________________________________________________________

Desuden erfarede vi at sandet i gryden er et vigtigt element, og dette er jo processer som man må gøre sig. Angående plukning kunne man overveje en stige/trappestige i tilfælde af at bærene hænger for højt. 

Litteratur; 

BUPL, Børne og ungdomspædagogernes Landsforbund. Lokaliseret på; http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

Skoven i skolen og udeskolen.dk. Lokaliseret på; http://www.skoven-i-skolen.dk/content/didaktik-hjemkundskab

http://www.boligliv.dk/mad/tema/lav-din-egen-hyldebarsaft-/

http://www.isabellas.dk/mad/brunch-morgenmad/brombaermarmelade