Inden vi tager tog på feltarbejde i institutionene Kernehuset i Ærøskøbing, havde vi planlagt at arbejde med emnet, affald, nedbrydning og kredsløb. Vores målgruppe bliver et par børn på alderen 5-6 år.
Mål med vores minifestival /projekt er:
- Give børnene naturoplevelser
- Give børnene kendskab til naturens affald
- Give dem oplevelser i uderummet
- Lære dem at betenge det forskellige affald samt at sortere affald
- Give dem kendskab til nedbrydning samt naturens kredsløb
- Give dem mulighed for at udvikle handlekompetence og herved miljøbevidsthed
Herunder kan i se nogen af de klargjort ting som vi havde med på feltarbejde
Sammenhæng: I forbindelse med vores projekt har Trine og jeg planlagt at tage en gruppe børn med ud for at samle affald op, og herefter lave et nedbrydnings forsøg. Dette vil foregå i Ærøskøbing hvor institutionen ligger. Vi vil gå en tur ud til børnehavens "stald", hvor vi på vejen derud vil samle affald op, og derefter laver nedbrydnings forsøget med dem. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle deres handlekompetence (blive bekendt med problemet med affald i naturen, og lære at finde en løsning på dette, eks. ved hjælp af sortering mm.) Imens vi gik og samlede affald op, snakkede vi om de forskellige skraldetyper vi fandt, og benævnte dem, samt de problemer affald i naturen kan give. (Edlev, 2009. Kap 10.)
Mål:
Kortsigtede mål: Børnene lære at betegne affaldet, lære at sortere affald. Lære hvad nedbrydning er, og lære om hvem nedbryderne er. Lære om naturens kredsløb. Børnene kan via deres nysgerrighed eksperimenter og lege med nedbrydelse. De oplever glæde ved at være naturen og oplever dens mangfoldighed.
Langsigtede mål: Give børnene kendskab til naturen. Børnene udvikler deres egen handlekompetence og herved miljøbevidsthed. (her kan børnene kritisk komme med personlig stillingstagen til samfundsmæssige konflikter og man er selv kvalificeret til at handle og deltage demokratisk. (Edlev, 2008, s. 237) At de på eget initiativ sorterer deres eget affald.
Tegn: Børnene viser interesse for aktiviteten, og stiller undrende spørgsmål. Kommer med egne ideer til forsøget og er ivrige efter at komme videre. De kan sortere affald, og ved hvilket affald der kan grenbruges. De kan indbydes snakke om hvad affald gør ved naturen hvis det ikke sortes og ryddes op.
Tiltag: Først vil vi formulere problemet med affald i naturen, vi håber her at vække deres nysgerrighed og få dem til at gå på opdagelse. Undervejs vil vi benævne begreber og forklare "nye" eks. nedbrydning, kredsløb osv. Det er vigtigt vi får repeteret ord, termer og andre sproglige begreber for at de bliver husket (Elfström, 2009, s. 209). Vi vil observere børnene imens de samler affald og lytte til deres dialog og hvad de interessere sig for. Når vi har sorteret affaldet og lavet nedbrydnings forsøget, vil vi få dem til at formulere hver deres hypotese som forhåbentlig kan svare på hvorfor man ikke skal smide al slags affald i naturen. Man kan herefter enten bekræfte eller falsificerer deres hypotese ved at afvente nedbrydnings forsøget i 2 mdr. også se hvad der er sket når vi graver det op igen (hvad er nedbrudt hvad er ikke). Så forsøget bliver afprøvet og vi afventer derefter resultatet. Efter forsøget samler vi børnene og lære dem ny empiri om nedbrydnings dyr, kredsløb osv. Vi viser dem billeder og skitser. Børnene er med til at tolke den nye empiri og kan koble deres hypoteser op på den. De kan se et mønster i hvad der hurtigt nedbrydes og hvad der er mange år om at nedbrydes. Vi kan desværre ikke nå at drage den endelige konklusion med dem inden afslutning af dette modul men resultater af forsøget ville kunne ses når forsøget graves op igen. Her sammenlignes deres tegninger samt nedskrevne hypoteser med resultatet. (Elfström, 2009, s. 10+11)
Evaluering; Efter feltarbejdet vil vi evaluere på de tegn vi har set, samt vores dokumentation i form at billeder og videooptagelser.
Evalueringen kan også være med til at vi kan få ny inspiration til næste feltarbejde.
Produktive spørgsmål
Inden vi tog på feltarbejde havde vi læst om det at stille produktive spørgsmål, vi har gjort dette for at lære hvordan man stiller spørgsmål som kan styrke børnenes opmærksomhed og få dem til observere (kigge godt efter). Vi forsøgte derfor på vores feltarbejdeat stille åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål kendetegnes ved at der ikke er noget konkret svar, men flere. Det handler altså for os om at stille personcentreret spørgsmål ved hjælp af et >tror du< på den måde spørg vi efter barnets engen tanker og ikke et bestemt svar. Og ved hjælp af disse produktive spørgsmål kan vi få børnene i den retning som vi ønsker, vi kan støtte børnene i at gøre iagttagelser, overveje den, opstille hypoteser, lave forudsigelser, foreslå eksperimenter og drage slutninger. (Elfström, 2009, s. 65-68)
Vi kan eksempelvis i forbindelse med vores feltarbejde stille spørgsmålet:
Hvad tror du/i. der sker med de ting, som vi graver ned i jorden?
Dette spørgsmål egner sig til at få børnene til at opstille hypoteser.
Et andet spørgsmål vi kan stille er
Hvad tror du/i der vil være sket med tingene efter 2 mdr. i jorden? Hvorfor tror du/i det?
Dette spørgsmål egner sig til at få børnene til at drage slutninger.
Et andet spørgsmål vi kan stille er
Vil du smide affald i skoven/naturen?
Dette er et spørgsmål som egner sig til at dokumentere eller kommunikere.
Så det er altså vigtigt at vi formulere spørgsmålene rigtigt, for at få mest muligt ud af dem. (Elfström, 2009, s. 65-68)
¨
Feltarbejde
Men nu er det tid til at præsentere vores feltarbejde for jer. Som tidligere præsenteret indhentede vi tilladelse af forældre til at tage billeder og videoer af deres skønne børn. Så herunder kan i se de 3 vi fik lov at arbejde sammen med.
Grej til feltarbejde:
Alle blev monteret med gummihandsker og affaldspose også var vi klar.
Evaluering
Vi havde en god oplevelse med projektet, og det at vi havde opsat mål fra start gjorde selve forløbet mere overskueligt.
Til justering snakkede Trine og jeg om at vi ved næste feltarbejde vil opdele hvem der præsenere hvad for at sikre vekslende taletid. Personlig vil jeg være bedre til at lytte til børnenes egene ideer og nysgerrighed og ikke være bange for at vi ryger ud af kurs, kunsten må derefter være det at vende tilbage på sporet. Ved at følge børnene og deres ideer kan de få mere medbestemmelse og man kan måske på den måde få bedre kendskab til barnet.
Vi har valgt at lave sorteringskasser i forbindelse med projektet, sortering og klassificering er en videnskabelig metode, som alle kan bruge til at skabe orden i deres omverden med og ved at sortere forsøger børnene at finde forskelle og ligheder og de kan på den måde danne begreber (Elfstörm, I, 2009, s. 13)
De to skitser er henholdvis en skitse af naturens kredsløb og den anden er en skitse som viser konsekvensen af affald/skrald i naturen. De to skitser brugte vi til at gøre det visuelt for børnene hvad der kan nedbrydes hurtigt i naturen og hvad der vil ligge i mange år.
SMTTE MODEL
Sammenhæng: I forbindelse med vores projekt har Trine og jeg planlagt at tage en gruppe børn med ud for at samle affald op, og herefter lave et nedbrydnings forsøg. Dette vil foregå i Ærøskøbing hvor institutionen ligger. Vi vil gå en tur ud til børnehavens "stald", hvor vi på vejen derud vil samle affald op, og derefter laver nedbrydnings forsøget med dem. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle deres handlekompetence (blive bekendt med problemet med affald i naturen, og lære at finde en løsning på dette, eks. ved hjælp af sortering mm.) Imens vi gik og samlede affald op, snakkede vi om de forskellige skraldetyper vi fandt, og benævnte dem, samt de problemer affald i naturen kan give. (Edlev, 2009. Kap 10.)
Mål:
Kortsigtede mål: Børnene lære at betegne affaldet, lære at sortere affald. Lære hvad nedbrydning er, og lære om hvem nedbryderne er. Lære om naturens kredsløb. Børnene kan via deres nysgerrighed eksperimenter og lege med nedbrydelse. De oplever glæde ved at være naturen og oplever dens mangfoldighed.
Langsigtede mål: Give børnene kendskab til naturen. Børnene udvikler deres egen handlekompetence og herved miljøbevidsthed. (her kan børnene kritisk komme med personlig stillingstagen til samfundsmæssige konflikter og man er selv kvalificeret til at handle og deltage demokratisk. (Edlev, 2008, s. 237) At de på eget initiativ sorterer deres eget affald.
Tegn: Børnene viser interesse for aktiviteten, og stiller undrende spørgsmål. Kommer med egne ideer til forsøget og er ivrige efter at komme videre. De kan sortere affald, og ved hvilket affald der kan grenbruges. De kan indbydes snakke om hvad affald gør ved naturen hvis det ikke sortes og ryddes op.
Tiltag: Først vil vi formulere problemet med affald i naturen, vi håber her at vække deres nysgerrighed og få dem til at gå på opdagelse. Undervejs vil vi benævne begreber og forklare "nye" eks. nedbrydning, kredsløb osv. Det er vigtigt vi får repeteret ord, termer og andre sproglige begreber for at de bliver husket (Elfström, 2009, s. 209). Vi vil observere børnene imens de samler affald og lytte til deres dialog og hvad de interessere sig for. Når vi har sorteret affaldet og lavet nedbrydnings forsøget, vil vi få dem til at formulere hver deres hypotese som forhåbentlig kan svare på hvorfor man ikke skal smide al slags affald i naturen. Man kan herefter enten bekræfte eller falsificerer deres hypotese ved at afvente nedbrydnings forsøget i 2 mdr. også se hvad der er sket når vi graver det op igen (hvad er nedbrudt hvad er ikke). Så forsøget bliver afprøvet og vi afventer derefter resultatet. Efter forsøget samler vi børnene og lære dem ny empiri om nedbrydnings dyr, kredsløb osv. Vi viser dem billeder og skitser. Børnene er med til at tolke den nye empiri og kan koble deres hypoteser op på den. De kan se et mønster i hvad der hurtigt nedbrydes og hvad der er mange år om at nedbrydes. Vi kan desværre ikke nå at drage den endelige konklusion med dem inden afslutning af dette modul men resultater af forsøget ville kunne ses når forsøget graves op igen. Her sammenlignes deres tegninger samt nedskrevne hypoteser med resultatet. (Elfström, 2009, s. 10+11)
Evaluering; Efter feltarbejdet vil vi evaluere på de tegn vi har set, samt vores dokumentation i form at billeder og videooptagelser.
Evalueringen kan også være med til at vi kan få ny inspiration til næste feltarbejde.
Produktive spørgsmål
Inden vi tog på feltarbejde havde vi læst om det at stille produktive spørgsmål, vi har gjort dette for at lære hvordan man stiller spørgsmål som kan styrke børnenes opmærksomhed og få dem til observere (kigge godt efter). Vi forsøgte derfor på vores feltarbejdeat stille åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål kendetegnes ved at der ikke er noget konkret svar, men flere. Det handler altså for os om at stille personcentreret spørgsmål ved hjælp af et >tror du< på den måde spørg vi efter barnets engen tanker og ikke et bestemt svar. Og ved hjælp af disse produktive spørgsmål kan vi få børnene i den retning som vi ønsker, vi kan støtte børnene i at gøre iagttagelser, overveje den, opstille hypoteser, lave forudsigelser, foreslå eksperimenter og drage slutninger. (Elfström, 2009, s. 65-68)
Vi kan eksempelvis i forbindelse med vores feltarbejde stille spørgsmålet:
Hvad tror du/i. der sker med de ting, som vi graver ned i jorden?
Dette spørgsmål egner sig til at få børnene til at opstille hypoteser.
Et andet spørgsmål vi kan stille er
Hvad tror du/i der vil være sket med tingene efter 2 mdr. i jorden? Hvorfor tror du/i det?
Dette spørgsmål egner sig til at få børnene til at drage slutninger.
Et andet spørgsmål vi kan stille er
Vil du smide affald i skoven/naturen?
Dette er et spørgsmål som egner sig til at dokumentere eller kommunikere.
Så det er altså vigtigt at vi formulere spørgsmålene rigtigt, for at få mest muligt ud af dem. (Elfström, 2009, s. 65-68)
¨
Feltarbejde
Men nu er det tid til at præsentere vores feltarbejde for jer. Som tidligere præsenteret indhentede vi tilladelse af forældre til at tage billeder og videoer af deres skønne børn. Så herunder kan i se de 3 vi fik lov at arbejde sammen med.
- Affaldsposer
- Handsker
- Bræt (½ meter langt, gerne et stykke træ som kan holde til at være i jorden i 2 mdr.)
- Hammer
- Søm
- ca. 8 forskellige typer affald (metal, glas, papir, plastik, gummi, organisk osv.)
- Spade/ skovl
Alle blev monteret med gummihandsker og affaldspose også var vi klar.
Der gik ikke længe før det første stykke affald blev fundet, og som i kan se var begejstringen stor.
internt mellem børnene var det lidt konkurrence om at få poserne fyldt.
Børnene gik ind i både buske og krat for at få det hele med.
Undervejs måtte vi stoppe på for at snakke om det affald som de fandt
Der blev fundet et æbleskrog, vores rolle var her at stille de rigtige produktive spørgsmål.
Hvad for nogen dyr kan i se her? Hvad tror i de laver?
Børnene var ikke i tvivl og fik nærmeste i kor fortalt at ormene og bænkebidderne var ved at spise æblet. Vi kunne derfor lede samtalen hen på organiske affald som nedbrydes i naturen, og snakke om hvad dyrenes efterladensskaber er/bliver til, børnene viste også her at det bliver til jord som vi kan bruge i haverne.
Da vi var nået frem til vores destination med næste fyldte affaldsposer, bad vi børnene om på egen hånd at sorterer affaldet. Ved at børnene selv sortere og order de forskellige genstande får de mulighed for at organisere deres omverden. Det hjælper børnene til at fokusere på detaljer, ligheder og forskelle, og vi som pædagoger kan finde ud af hvor meget børnene ved, og om de kan betegne det pågældende materiale og vi kan høre hvad ord de bruger til betegnelse. (Elfström, 2009, s. 74-76)
Børnene var lidt tid om at komme igang med sorteringen, så vi guidede derfor med benævnelse over affaldstyperne og stille og rolig kunne de selv. Som i kan se på billedet har de lagt cigaretterne ved cigaretæsken, og plasticen fra ostehapsen endte i første omgang ved æblerne fordi den også var rød
Efter børnene selv havde forsøgt sig med at sortere, på egen hånd , satte vi vores sorterings kasser frem.
Vi havde hjemmefra sat sorterings mærker på; grønt, plastic, pap og papir, metaller og glas.
Som i kan se i videoen herunder var der nu ingen problemer med at få sorteret.
Som i kan høre på videoen har de fanget at de forskellige loger viser hvilken slags affald der skal i hvilken kasse. De hjælper alle ivrigt til og for både benævnt og sorteret.
Næste projekt var nu at få lavet vores nedbrydnings forsøg. Børnene fik selv lov at vælge hvad der skulle sættes på, og de måtte selv banke det fast. Undervejs støttede vi med begreber og brug af hammeren.
Da de havde sat affaldet på brættet var det nu tid til at få lavet en tegning af den, samt få nedskrevet børnenes hypoteser. Det at børnene udforsker og undersøger en proces er lige så vigtigt som at formulere spørgsmål og hypoteser. Det er en stor forudsætning for at komme videre i processen. En hypotese er en antagelse, og her har man mulighed for at høre hvad børnene har antagelser om. Hvad ved barnet i forvejen og hvilken ny erfaring kan de få (Paiget - assimilation)
Tit er børn ret fantasifulde og den forklaring de kommer med kan bruges indtil at en anden forklaring dukker op. Grunden til at vi først snakker om deres hypoteser efter forsøget er klargjort er for at sikre at de høre efter og det er oftest også først her børnene har brug for at komme videre med deres undersøgelse. (Elfström, 2009. s.14-15)
Tit er børn ret fantasifulde og den forklaring de kommer med kan bruges indtil at en anden forklaring dukker op. Grunden til at vi først snakker om deres hypoteser efter forsøget er klargjort er for at sikre at de høre efter og det er oftest også først her børnene har brug for at komme videre med deres undersøgelse. (Elfström, 2009. s.14-15)
Børnene tegnede hver især hvordan nedbrydning forsøget så ud, og bagpå nedskrev vi deres hypoteser.
Her kan i høre en del af vores dialog med børnene, børnene ved allerede at nogen ting kan nedbrydes og fantasien fejler heller ikke noget. Det gode ved video optagelser at at man som pædagog også kan evaluere på sig selv, jeg selv skal eksempelvis være bedre til at gribe børnens svar og fantasi for at høre hvor samtalen ellers kan blive ledt hen, i steder for at snakke videre. Idag arbejder mange institutioner med ICDP eller marte meo og dette er jo også for at evaluere på ikke mindst børnene men især også på ens eget arbejde.
Da forsøget var gravet ned fandt børnene en pind som vi satte godt ned i jorden, i håb om vi kan finde det igen om 2 mdr.
Efter nedgravningen var det tid til at høre lidt mere om nedbrydning og kredsløb. Vi satte os ned sammen med børnene og gennemgik skitserne og de fortalte hvad de så på billederne. De kunne se at der var forskel på de to skitser og var klar over at dyrene kan komme til skade på smidt affald så som dåser og glas. Efterfølgende gennemgik vi plakaten "Ta' skaldet med dig hjem", her var det rigtig sjovt at se og høre børnenes reaktion. Da vi fortalte at glas kan være op til 1 mill. år om at forsvinde, sagde den ene pige straks "det er efter vi er døde". Så de kunne se sammenhængen i at noget affald vil være længe om at blive nedbrudt og man derfor bør huske at tage sit affald med hjem.
Læreprocesser
Det at vi har valgt at dokumenter med billeder og videoer gør at vi kan følge både børnenes og vores egne læreprocesser. Vi bruger dokumentationen til at reflektere og tolke ud fra. (Elfstörm, 2009, s. 39)
En af de måder vi kunne se en læreproces på, var ved at se på drengen da vi snakkede om deres hypoteser. Da vi spurgte ind til beskyttelses brillerne af plastic om de ville kunne nedbrydes, svare drengen at det kan være en ugle kommer og graver sig ned i jorden også napper den dem. Her fortæller han jo sådan set at han godt ved at brillerne vil være længe om at blive nedbrudt så han må finde en anden løsning for at få dem til at forsvinde. Han benytter sig altså form for metafor for at beskrive hvordan ting ellers kunne forsvinde. Han er derfor allerede klar over hvad der nedbrydes af dyrene i jorden, og sørger forklaring på hvordan andre ting kan "forsvinde". Det at han beskriver det på sin egen personlige måde viser hvad han i øjeblikket opfatter som vigtigt, ved netop fænomenet nedbrydning. (Elfström, 2009, s. 99-100)
Hvad lærte børnene?
Børnene lærte betegnelserne for det forskellige fundne affald, og de lærte at sorterer det efter; grønt, plastic, metaller, glas og pap & papir. Vi gav dem et indblik i hvad nedbrydning er for noget og hvem som er nedbyderne. Vi var heldige at vi fysisk fik set på et æbleskrog at både, orme og bænkebidere er med til at nedbryde og at de omdanner det de spiser til muld/jord. Vi viste dem skitser af naturens kredsløb og de var med til at gennemgå dem, så vi kunne høre dem betegne og forklare.
De lærte at observere og forbedre deres observation ved at tegne. De stillede hypoteser og vil senere kunne drage konklusioner om hvad der ville ske med forsøget når det graves op igen.
Og ved at børnene har været med i dette projekt har de fået mere kendskab til naturen og dette kan være med til at udvikle deres handlekompetence, de har fået mulighed for selv kritisk at kunne tage stilling til emnet. De har kunne komme med egne ideer og er blevet set på som kvalificeret deltager i projektet . (Edlev, 2008, s. 234)
Vi havde en god fornemmelse at netop den lille gruppe vi arbejede sammen med fungerede godt sammen. de var villige til at lære af andre og lære hinanden hvad de vidste. og på denne måde kunne de hver opnå den nærmeste udviklingszone. I Vygotskijs teori handler det om at hver enkel kan udvikle deres egne grænser og at de ved hjælp af hinanden og os voksne kan gå ud over sine egne begrænsninger. Vi oplevede tydelige dette da børnene fra start til slut havde fået ny viden og kunne flere begreber.
 |
| Billede er lånt fra hjemmeside |
Vi havde en god oplevelse med projektet, og det at vi havde opsat mål fra start gjorde selve forløbet mere overskueligt.
Til justering snakkede Trine og jeg om at vi ved næste feltarbejde vil opdele hvem der præsenere hvad for at sikre vekslende taletid. Personlig vil jeg være bedre til at lytte til børnenes egene ideer og nysgerrighed og ikke være bange for at vi ryger ud af kurs, kunsten må derefter være det at vende tilbage på sporet. Ved at følge børnene og deres ideer kan de få mere medbestemmelse og man kan måske på den måde få bedre kendskab til barnet.
Litteratur:
Elfstöm, I. ()Børn og naturvidenskab, lyst og læring. Vi opdraager, udforsker og lærer. København: Akademisk forlag.
Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København
Ingen kommentarer:
Send en kommentar