mandag den 28. september 2015

Feltarbejde

Feltarbejde 2. 

Op til dette feltarbejde har vi igen indhentet forældretilladelser til billeder og videoer.


Denne gang gik turen til Mopælappen i Marstal. De har en naturgruppe hvor de kommende skolebørn går. Vi fik lov at låne 5 stk. 3 piger og 2 drenge.




Set i forhold til sidste feltarbejde valgte vi at holde fast i den læreproces som vi havde fat i ude i Kernehuset. Altså nedbrydningen. Denne gang har vi dog drejet projektet lidt i retning af nedbrydning/forrådnelse af dyr i naturen i stedet for affald/skrald. 

Vores mål med netop dette er:


Mål med aktiviteten:

  • Lære børnene om naturens gang (døden)
  • Lære dem om nedbrydelse af organiske ting
  • Give dem kendskab til de forskellige dyr
  • Give dem kendskab til dyrenes skeletter og knogler
  • At børnene får eksperimenteret med naturfænomenet nedbrydning
  • At vække børnenes nysgerrighed og undring
  • Opdage og udforske naturfænomener sammen med børnene
  • Give børnene mulighed for at arbejde med et naturvidenskabeligt forsøg

Projektet



Vi vil lave en visuel nedbrydning med børnene -altså hjælpe en nedbrydnings processen lidt på vej - Hvis man finder et dødt dyr i naturen, så kan man følge med i nedbrydningen. Når et dyr forsvinder i skoven er det først og fremmest indvolde og kød som forsvinder, dernæst er det huden og pelsen. Til sidst er det så skelettet som nedbrydes. Vi vil i vores forsøg lave en nedbrydning så vi til sidst ender med et skelet.


Grunden til at nedbrydningen sker er fordi bakterier, svampe og smådyr hjælper til, de af spiser dyret.
I vores forsøg vil vi lave et nedbrydning forsøg med et stegeben, grunden til vi bruger et stegeben er fordi vi ikke har kunne  finde nogen døde dyr ud over nogen helt indtørret eller for store, og vi ville absolut ikke slå et dyr ihjel for at lave et forsøg (man skal jo have etikken med sig)

Ser vi nærmere på etikken bag vores feltarbejde handler det meget om det natur syn som hver enkel har. Ens natursyn handler nemlig om hvordan man vælger at behandle, bruge og udnytter sine omgivelser. (Edlev, 2009, kap 11.) Vi har valgt at tage fat i nedbrydning da børnehaver ofte finder døde dyr på deres ture, og der derfor er relevant at snakke om hvad der præcist sker med disse dyr som ligge døde i naturen. Man kan herved også præsenterer børnene for fødekæden. Det er vigtigt at man som pædagog er opmærksom på børnene ikke røre ved dyrene uden handsker da de kan være fyldt med bakterier og derfor kan være giftige.

Grej til projektet:
  • Stegeben
  • vaskepulver
  • kogende vand i termokande
  • plastikbeholder
  • pind til at røre med
Desuden medbragte vi også følgende til videre undren, undersøgelse og for vække børnenes nysgerrighed:

  • skelet af muldvarp
  • Udstoppet mus
  • Udstoppede fugle
  • Knoglestykker
  • Bøger - (skelet bog, fuglebog, mussebog)

Selve projektet:

Vi valgte at opsætte alt vores grej som en lille bod, for at lade børnene kigge, røre og komme med egne ideer inden vi præsenterede noget. Så da børnene kom, mødte de følgende



Derefter fortalte vi dem at vi skulle lave et forsøg sammen med dem om nedbrydning. Vi indledte til dialog om døde dyr i naturen for at høre deres hypoteser, om hvad der sker med døde dyr som ligge i naturen. Dette gjorde vi ud fra vores viden om produktive spørgsmål (Elfström, 2009, s. 65-68).Børnene vidste at nogen dyr kan spise dem så vi var allerede godt på vej. Derefter snakkede vi om selve nedbrydningen og vi nåede frem til at knoglerne fra dyret er det sidste som bliver nedbrudt, og at vi derfor skulle lave et forsøg hvor vi ville få nedbrudt kødet på et stegeben for til sidst at have knoglen tilbage.



Som første led i forsøget fyldte vi bøtten med vaskepulver og kogende vand, også kunne kødet kommes i. 


Børnene var meget interesseret og havde til opgave at rør jævnligt i bøtten for at vi konstant kunne sikre at der kom nye enzymer til som kunne nedbryde kødet.





Imens forsøget kørte, havde børnene mulighed for at undersøge forskellige dyr og skeletter. Vi havde blandt andet er skelet fra en muldvap med, og et skelet fra en kanin. For at understøtte børnenes forståelse havde vi også medbragt en bog om skeletter hvor vi både kunne pege og læse højt for dem. Vi havde også udstoppet fugle med og kunne snakke om dem, da man ofte også finde døde fugle i naturen.


Vi kiggede undervejs til forsøget så børnene visuelt kunne se nedbrydningen. kødet løsnede sig og man kunne derfor se ind til knoglen. 



Fødekæden blev også gennemgået, for ræven spiser kaninen men hvem spiser så ræven. Vi oplevede at billedene fra kredsløbs skitsen gjorde at børnene kunne se en sammenhæng. 


Pigerne havde mange livlige historier om deres egne erfaringer, og de knogler som vi havde medbragt gjorde at fantasien fik frit løb.


Vi havde også en lille indtørret mus med som Trine og jeg havde fundet, den blev nøje studeret og den ene af pigerne sagde meget alvorligt til os at den skulle vi IKKE nedbryde. 


Vi havde som sagt også et kanin skelet med som vi havde renset så godt som muligt, og vi sammenlignede det med skelet bogen.

    

Den ene af pigerne var meget optaget af skelettet og brugte lang tid på at studere og kom med gode undrende spørgsmål, som vi hjalp med at finde svar på.




Her over kan i se vores resultat af nedbrydningen, det til venstre er det som vi lavede med børnene og det til højre havde Trine og jeg lavet dagene før og det havde fået lov at ligge en hel nat og blev efterfølgende renset i brintoverilte for at få det hvidt og rent.



 Når man er på feltarbejde bliver man ofte mødt at uforudsete hændelse, og det må vi sige vi blev. Vi fik besøg af to kattekillinger og vi må sige det blev lidt at en "kamp" at holde børnenes opmærksomhed på nedbrydnings forsøget. Men vi måtte bare tænke hurtigt og greb derfor chancen og snakkede om katte og deres skelet. Vi havde heldigvis en god bog med, som også havde billeder af et katteskelet



Utrolig nok så lykkes det os at samle alle børnene og den ene kat mens vi studerende katteskelet fra bogen.

Læreprocesser

Det at vi gav børnene mulighed for gå ud fra egen handlinger, tænkning og argumentation gør at der er stor mulighed for at de udvikler forståelse for emnet. Se ud fra naturfaglig inquiry så kommer ens motivation ved at man opnår tilfredsstillelse ved af forstå noget som man ikke tidligere forstod.

Det starter med at man udforsker et fænomen som kan vække undren (i vores tilfælde nedbrydning), her begynder man så at reflektere over hvad der kan forklare det, og dette underbygges af det man allerede ved (fra tidligere erfaringer). Refleksionerne/hypoteserne gør at man forudsiger og undersøger eksempelvis via et eksperiment, hvor man så tester og sammenligner resultatet af eksperimentet med det forudsagte.

For at man kan arbejde ud fra en inquiry tilgang kræver det at man ikke på forhånd kender svaret på det som bliver underøget (kan vi virkelig selv nedbryde et stegeben så vi til sidst står med knoglerne tilbage??) Desuden kræver det at man betrager undersøgelsen og er begejstrede og engagerende over at finde svar. Man skal også have lidt baggrund viden om emnet for at man kan finde en mulig forklaring for hvad der kan ske.  Så det var et oplagt eksperiment at lave med netop denne målgruppe for os, da børnene allerede på forhånd er optaget af netop emnet (døde dyr i naturen), og de vidste på forhånd af andre dyr er med til at nedbryde dem. Dette gjorde at de med stort engagement og interesse deltog i eksperimentet. (Guldager & Auning, 2012, s. 3-4)

Vi arbejde i vores projekt ud fra denne model (figur 2) 

Børnene bliver stillet et ny spørgsmål, hvordan bliver døde dyr i naturen nedbrudt. 
De kommer med en mulig forklaring/ eksisterende ide
Dernæst laver de en forudsigelse/hypotese hvor de så efterfølgende indsamler ny viden, analysere og planlægger og udføre en undersøgelse. 
Når undersøgelsen er færdiggjort fortolker man dataen og ser om den matcher forudsigelsen. 

Så vi tager udgangspunkt i den proces hvor man opbygger forståelse for emnet ved at indsamle ny viden via eksempelvis et eksperiment. (Guldager & Auning, 2012, s. 5)

Men ser vi på grund elementerne i inquiry handler det om;
  1. Opleve glæde og tilfredsstillelse ved selv at finde ud af noget, som man ønsker at vide.
  2. Selv erfare, hvad der virker frem for at få det fortalt.
  3. Gradvist udvikle mere tungvejende ideer om verden omkring sig
  4. Udvikle de færdigheder, der er nødvendige i den naturfaglige inquiry ved at deltage i denne 
  5. Indse, at det at lære naturfag både rummer diskussioner og at arbejde sammen med - og lære af andre, direkte eller gennem skriftlig kilde
  6. Få en forståelse af naturfagene som følge af menneskelig stræben 
Så man kan sige meningen med dette er at børnene og ikke mindst os som pædagogstuderende skal udvikle vores viden og forståelse af omverden gennem vores egne mentale og fysiske aktivitet. 


Litteratur:

Edlev, L. T. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Harlen, W. & Guldager, I & Auning, C. (2012) Inquiry i naturfags undervisning. Fibonacci Projekt.

Elfstöm, I. (2009) Børn og naturvidenskab, lyst og læring. Vi opdraager, udforsker og lærer.København: Akademisk forlag.
Høst - viden (1988) Skelettet - et spændende kig ind i en skjult verden. Se hvordan skelettet fungere hos dyr og mennesker. København. Høst og søns forlag.





tirsdag den 22. september 2015

Feltarbejde

Feltarbejde 1. 

Inden vi tager tog på feltarbejde i institutionene Kernehuset i Ærøskøbing, havde vi planlagt at arbejde med emnet, affald, nedbrydning og kredsløb. Vores målgruppe bliver et par børn på alderen 5-6 år.



Mål med vores minifestival /projekt er:
  • Give børnene naturoplevelser
  • Give børnene kendskab til naturens affald
  • Give dem oplevelser i uderummet 
  • Lære dem at betenge det forskellige affald samt at sortere affald
  • Give dem kendskab til nedbrydning samt naturens kredsløb
  • Give dem mulighed for at udvikle handlekompetence og herved miljøbevidsthed
Herunder kan i se nogen af de klargjort ting som vi havde med på feltarbejde
    

Vi har valgt at lave sorteringskasser i forbindelse med projektet, sortering og klassificering er en videnskabelig metode, som alle kan bruge til at skabe orden i deres omverden med og ved at sortere forsøger børnene at finde forskelle og ligheder og de kan på den måde danne begreber (Elfstörm, I, 2009, s. 13)

De to skitser er henholdvis en skitse af naturens kredsløb og den anden er en skitse som viser konsekvensen af affald/skrald i naturen. De to skitser brugte vi til at gøre det visuelt for børnene hvad der kan nedbrydes hurtigt i naturen og hvad der vil ligge i mange år. 

SMTTE MODEL

Sammenhæng: I forbindelse med vores projekt har Trine og jeg planlagt at tage en gruppe børn med ud for at samle affald op, og herefter lave et nedbrydnings forsøg. Dette vil foregå i Ærøskøbing hvor institutionen ligger. Vi vil gå en tur ud til børnehavens "stald", hvor vi på vejen derud vil samle affald op, og derefter laver nedbrydnings forsøget med dem. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle deres handlekompetence (blive bekendt med problemet med affald i naturen, og lære at finde en løsning på dette, eks. ved hjælp af sortering mm.) Imens vi gik og samlede affald op, snakkede vi om de forskellige skraldetyper vi fandt, og benævnte dem, samt de problemer affald i naturen kan give. (Edlev, 2009. Kap 10.)

Mål:
Kortsigtede mål: Børnene lære at betegne affaldet, lære at sortere affald. Lære hvad nedbrydning er, og lære om hvem nedbryderne er. Lære om naturens kredsløb. Børnene kan via deres nysgerrighed eksperimenter og lege med nedbrydelse. De oplever glæde ved at være  naturen og oplever dens mangfoldighed.

Langsigtede mål: Give børnene kendskab til naturen. Børnene udvikler deres egen handlekompetence og herved miljøbevidsthed. (her kan børnene kritisk komme med personlig stillingstagen til samfundsmæssige konflikter og man er selv kvalificeret til at handle og deltage demokratisk. (Edlev, 2008, s. 237) At de på eget initiativ sorterer deres eget affald.

Tegn: Børnene viser interesse for aktiviteten, og stiller undrende spørgsmål. Kommer med egne ideer til forsøget og er ivrige efter at komme videre. De kan sortere affald, og ved hvilket affald der kan grenbruges. De kan indbydes snakke om hvad affald gør ved naturen hvis det ikke sortes og ryddes op.


Tiltag: Først vil vi formulere problemet med affald i naturen, vi håber her at vække deres nysgerrighed  og få dem til at gå på opdagelse. Undervejs vil vi benævne begreber og forklare "nye" eks. nedbrydning, kredsløb osv. Det er vigtigt vi får repeteret ord, termer og andre sproglige begreber for at de bliver husket (Elfström, 2009, s. 209). Vi vil observere børnene imens de samler affald og lytte til deres dialog og hvad de interessere sig for. Når vi har sorteret affaldet og lavet nedbrydnings forsøget, vil vi få dem til at formulere hver deres hypotese som forhåbentlig kan svare på hvorfor man ikke skal smide al slags affald i naturen. Man kan herefter enten bekræfte eller falsificerer deres hypotese ved at afvente nedbrydnings forsøget i 2 mdr. også se hvad der er sket når vi graver det op igen (hvad er nedbrudt hvad er ikke). Så forsøget bliver afprøvet og vi afventer derefter resultatet. Efter forsøget samler vi børnene og lære dem ny empiri om nedbrydnings dyr, kredsløb osv. Vi viser dem billeder og skitser. Børnene er med til at tolke den nye empiri og kan koble deres hypoteser op på den. De kan se et mønster i hvad der hurtigt nedbrydes og hvad der er mange år om at nedbrydes. Vi kan desværre ikke nå at drage den endelige konklusion med dem inden afslutning af dette modul men resultater af forsøget ville kunne ses når forsøget graves op igen. Her sammenlignes deres tegninger samt nedskrevne hypoteser med resultatet. (Elfström, 2009, s. 10+11)


Evaluering; Efter feltarbejdet vil vi evaluere på de tegn vi har set, samt vores dokumentation i form at billeder og videooptagelser.

Evalueringen kan også være med til at vi kan få ny inspiration til næste feltarbejde.


Produktive spørgsmål

Inden vi tog på feltarbejde havde vi læst om det at stille produktive spørgsmål, vi har gjort dette for at lære hvordan man stiller spørgsmål som kan styrke børnenes opmærksomhed og få dem til observere (kigge godt efter). Vi forsøgte derfor på vores feltarbejdeat stille åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål kendetegnes ved at der ikke er noget konkret svar, men flere. Det handler altså for os om at stille personcentreret spørgsmål ved hjælp af et  >tror du< på den måde spørg vi efter barnets engen tanker og ikke et bestemt svar. Og ved hjælp af disse produktive spørgsmål kan vi få børnene i den retning som vi ønsker, vi kan støtte børnene i at gøre iagttagelser, overveje den, opstille hypoteser, lave forudsigelser, foreslå eksperimenter og drage slutninger. (Elfström, 2009, s. 65-68)

Vi kan eksempelvis i forbindelse med vores feltarbejde stille spørgsmålet:

Hvad tror du/i. der sker med de ting, som vi graver ned i jorden?

Dette spørgsmål egner sig til at få børnene til at opstille hypoteser.

Et andet spørgsmål vi kan stille er

Hvad tror du/i der vil være sket med tingene efter 2 mdr. i jorden? Hvorfor tror du/i det? 

Dette spørgsmål egner sig til at få børnene til at drage slutninger.

Et andet spørgsmål vi kan stille er

Vil du smide affald i skoven/naturen?

Dette er et spørgsmål som egner sig til at dokumentere eller kommunikere.

Så det er altså vigtigt at vi formulere spørgsmålene rigtigt, for at få mest muligt ud af dem. (Elfström, 2009, s. 65-68)
¨

Feltarbejde 

Men nu er det tid til at præsentere vores feltarbejde for jer. Som tidligere præsenteret indhentede vi tilladelse af forældre til at tage billeder og videoer af deres skønne børn. Så herunder kan i se de 3 vi fik lov at arbejde sammen med.


Grej til feltarbejde:
  • Affaldsposer
  • Handsker
  • Bræt (½ meter langt, gerne et stykke træ som kan holde til at være i jorden i 2 mdr.)
  • Hammer
  • Søm
  • ca. 8 forskellige typer affald (metal, glas, papir, plastik, gummi, organisk osv.)
  • Spade/ skovl
Inden vi tog afsted på affaldsindsamling, blev børnene præsenteret for hvad dagens program var. De virkede alle interesseret og var spændte på at komme afsted.

Alle blev monteret med gummihandsker og affaldspose også var vi klar.
                        


Der gik ikke længe før det første stykke affald blev fundet, og som i kan se var begejstringen stor.
internt mellem børnene var det lidt konkurrence om at få poserne fyldt.  


Børnene gik ind i både buske og krat for at få det hele med.


Undervejs måtte vi stoppe på for at snakke om det affald som de fandt


Der blev fundet et æbleskrog, vores rolle var her at stille de rigtige produktive spørgsmål. 
Hvad for nogen dyr kan i se her? Hvad tror i de laver?

Børnene var ikke i tvivl og fik nærmeste i kor fortalt at ormene og bænkebidderne var ved at spise æblet. Vi kunne derfor lede samtalen hen på organiske affald som nedbrydes i naturen, og snakke om hvad dyrenes efterladensskaber er/bliver til, børnene viste også her at det bliver til jord som vi kan bruge i haverne. 

Da vi var nået frem til vores destination med næste fyldte affaldsposer, bad vi børnene om på egen hånd at sorterer affaldet. Ved at børnene selv sortere og order de forskellige genstande får de mulighed for at organisere deres omverden. Det hjælper børnene til at fokusere på detaljer, ligheder og forskelle, og vi som pædagoger kan finde ud af hvor meget børnene ved, og om de kan betegne det pågældende materiale og vi kan høre hvad ord de bruger til betegnelse. (Elfström, 2009, s. 74-76) 

Børnene var lidt tid om at komme igang med sorteringen, så vi guidede derfor med benævnelse over affaldstyperne og stille og rolig kunne de selv. Som i kan se på billedet har de lagt cigaretterne ved cigaretæsken, og plasticen fra ostehapsen endte i første omgang ved æblerne fordi den også var rød


 
Efter børnene selv havde forsøgt sig med at sortere, på egen hånd , satte vi vores sorterings kasser frem. 

Vi havde hjemmefra sat sorterings mærker på; grønt, plastic, pap og papir, metaller og glas. 
Som i kan se i videoen herunder var der nu ingen problemer med at få sorteret. 


Som i kan høre på videoen har de fanget at de forskellige loger viser hvilken slags affald der skal i hvilken kasse. De hjælper alle ivrigt til og for både benævnt og sorteret. 

Næste projekt var nu at få lavet vores nedbrydnings forsøg. Børnene fik selv lov at vælge hvad der skulle sættes på, og de måtte selv banke det fast. Undervejs støttede vi med begreber og brug af hammeren. 




Da de havde sat affaldet på brættet var det nu tid til at få lavet en tegning af den, samt få nedskrevet børnenes hypoteser. Det at børnene udforsker og undersøger en proces er lige så vigtigt som at formulere spørgsmål og hypoteser. Det er en stor forudsætning for at komme videre i processen. En hypotese er en antagelse, og her har man mulighed for at høre hvad børnene har antagelser om. Hvad ved barnet i forvejen og hvilken ny erfaring kan de få (Paiget - assimilation)

Tit er børn ret fantasifulde og den forklaring de kommer med kan bruges indtil at en anden forklaring dukker op. Grunden til at vi først snakker om deres hypoteser efter forsøget er klargjort er for at sikre at de høre efter og det er oftest også først her børnene har brug for at komme videre med deres undersøgelse. (Elfström, 2009. s.14-15)






Børnene tegnede hver især hvordan nedbrydning forsøget så ud, og bagpå nedskrev vi deres hypoteser. 

Her kan i høre en del af vores dialog med børnene, børnene ved allerede at nogen ting kan nedbrydes og fantasien fejler heller ikke noget. Det gode ved video optagelser at at man som pædagog også kan evaluere på sig selv, jeg selv skal eksempelvis være bedre til at gribe børnens svar og fantasi for at høre hvor samtalen ellers kan blive ledt hen, i steder for at snakke videre. Idag arbejder mange institutioner med ICDP eller marte meo og dette er jo også for at evaluere på ikke mindst børnene men især også på ens eget arbejde. 


Da forsøget var gravet ned fandt børnene en pind som vi satte godt ned i jorden, i håb om vi kan finde det igen om 2 mdr. 

Efter nedgravningen var det tid til at høre lidt mere om nedbrydning og kredsløb. Vi satte os ned sammen med børnene og gennemgik skitserne og de fortalte hvad de så på billederne. De kunne se at der var forskel på de to skitser og var klar over at dyrene kan komme til skade på smidt affald så som dåser og glas. Efterfølgende gennemgik vi plakaten "Ta' skaldet med dig hjem", her var det rigtig sjovt at se og høre børnenes reaktion. Da vi fortalte at glas kan være op til 1 mill. år om at forsvinde, sagde den ene pige straks "det er efter vi er døde". Så de kunne se sammenhængen i at noget affald vil være længe om at blive nedbrudt og man derfor bør huske at tage sit affald med hjem. 


Læreprocesser 

Det at vi har valgt at dokumenter med billeder og videoer gør at vi kan følge både børnenes og vores egne læreprocesser. Vi bruger dokumentationen til at reflektere og tolke ud fra. (Elfstörm, 2009, s. 39) 

En af de måder vi kunne se en læreproces på, var ved at se på drengen da vi snakkede om deres hypoteser. Da vi spurgte ind til beskyttelses brillerne af plastic om de ville kunne nedbrydes, svare drengen at det kan være en ugle kommer og graver sig ned i jorden også napper den dem. Her fortæller han jo sådan set at han godt ved at brillerne vil være længe om at blive nedbrudt så han må finde en anden løsning for at få dem til at forsvinde. Han benytter sig altså form for metafor for at beskrive hvordan ting ellers kunne forsvinde. Han er derfor allerede klar over hvad der nedbrydes af dyrene i jorden, og sørger forklaring på hvordan andre ting kan "forsvinde". Det at han beskriver det på sin egen personlige måde viser hvad han i øjeblikket opfatter som vigtigt, ved netop fænomenet nedbrydning. (Elfström, 2009, s. 99-100) 

Hvad lærte børnene?

Børnene lærte betegnelserne for det forskellige fundne affald, og de lærte at sorterer det efter; grønt, plastic, metaller, glas og pap & papir. Vi gav dem et indblik i hvad nedbrydning er for noget og hvem som er nedbyderne. Vi var heldige at vi fysisk fik set på et æbleskrog at både, orme og bænkebidere er med til at nedbryde og at de omdanner det de spiser til muld/jord. Vi viste dem skitser af naturens kredsløb og de var med til at gennemgå dem, så vi kunne høre dem betegne og forklare.
De lærte at observere og forbedre deres observation ved at tegne. De stillede hypoteser og vil senere kunne drage konklusioner om hvad der ville ske med forsøget når det graves op igen. 

Og ved at børnene har været med i dette projekt har de fået mere kendskab til naturen og dette kan være med til at udvikle deres handlekompetence, de har fået mulighed for selv kritisk at kunne tage stilling til emnet. De har kunne komme med egne ideer og er blevet set på som kvalificeret deltager i projektet . (Edlev, 2008, s. 234) 

Vi havde en god fornemmelse at netop den lille gruppe vi arbejede sammen med fungerede godt sammen. de var villige til at lære af andre og lære hinanden hvad de vidste. og på denne måde kunne de hver opnå den nærmeste udviklingszone. I Vygotskijs teori handler det om at hver enkel kan udvikle deres egne grænser og at de ved hjælp af hinanden og os voksne kan gå ud over sine egne begrænsninger. Vi oplevede tydelige dette da børnene fra start til slut havde fået ny viden og kunne flere begreber. 

Billede er lånt fra hjemmeside

Evaluering

Vi havde en god oplevelse med projektet, og det at vi havde opsat mål fra start gjorde selve forløbet mere overskueligt.

Til justering snakkede Trine og jeg om at vi ved næste feltarbejde vil opdele hvem der præsenere hvad for at sikre vekslende taletid. Personlig vil jeg være bedre til at lytte til børnenes egene ideer og nysgerrighed og ikke være bange for at vi ryger ud af kurs, kunsten må derefter være det at vende tilbage på sporet. Ved at følge børnene og deres ideer kan de få mere medbestemmelse og man kan måske på den måde få bedre kendskab til barnet.


Litteratur: 

Elfstöm, I. ()Børn og naturvidenskab, lyst og læring. Vi opdraager, udforsker og lærer. København: Akademisk forlag.


Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København



torsdag den 17. september 2015

Feltarbejde

Feltarbejde

Idag har jeg været forbi Kernehuset med en forældreseddel som vi har lavet i forbindelse med vores kommende feltarbejde.

Vi har lavet det som en lille præsentation af os selv, samt kort beskrevet hvad der skal foregå. Ydermere har vi spurgt om tilladelse til at tage billeder og lave video så vi sikre at alle er indforstået med at vi skal bruge det på vores blog.



Her kan i se vores seddel hænge på deres informations tavle :) 

Idag i børnehaven var der vældig travlt udenfor havde en af pigerne havde nemlig fundet denne i deres bålhytte... 



En rødorm (Cossus cossus),
 det er en larve som kan blive op til 9 cm. store. Det siges den skulle have en særlig syrlig duft men dette kunne vi nu ikke lugte. Den går ind under arten pileboreren, de graver gange i den nederest del af stammen på flere arter af løvtræer (især pil og poppel) 

Det var for mig vældig fascinerende at se denne, da jeg ALDRIG før har set sådan en stor larve. 
Børnene var meget interesseret og alle bøgerne var fundet frem så vi også kunne se hvad den ville blive til

Nemlig en træborer (cossidae) 

Og ikke nok med denne ene larve så havde en af pædagogerne været i sin køkkenhave og fundet 6 kållaver i hendes kål, og det skulle børnehaven jo ikke snydes for så de kom med på ekskursion.




Også her fik vi set på hvad disse søde larver bliver til



 Nemlig en kålsommerfugl. 

Der var snak om at institutionen vil havde dem som dyrehold i de kommende uger så de kan se kållarverne forpuppe sig. 

Så dette bliver et interessant forløb for børnene. 







6. Aktivitet - dyrefælder

6. Aktivitet - dyrefælder

I denne aktivitet vil vi se nærmere på nedbrydning og hvem der er nedbryderende.
Blade, grene og døde dyr, altså naturens affald bliver konstant nedbrudt. Men dette sker ikke af sig selv, det sker ved hjælpe af nedbryderne, men hvem er det...??

Mål med aktiviteten; 
  • Børnene kan visuelt se hvem der spiser af maden
  • Børnene lære at betegne de forskellige dyr
  • Vække børnenes nysgerrighed for hvad der findes i naturen 
  • Give forståelse for naturens kredsløb 
  • Give dem oplevelsen af uderummet 
  • inspirere til iagttagelse af dyrene 
Vi har valgt at lave to slags fælder, hvorpå vi vil finde ud af hvem det er som hjælper med at nedbryde naturens affald. I denne aktivitet har vi uderummet som læringmiljø, på den baggrund af uderummet har mange dimensioner af æstetik, følelsesmæssig, biologisk og kulturel art at det er oplagt at enhver aktivitet kan praktiseres udendørs. Netop det at børnene selv får draget deres egne erfaringer, støttes deres begrebsdannelse også i aktiviteten. (Edlev, 2008, s. 62)

1. Faldfælden

Den første fælde vi har valgt at lave er en såkaldt faldfælde, her brude vi kunne fange de mange små dyr som løber hen over jorden f.eks. biller, edderkopper, myre osv.

Følgende skal bruges;
  • syltetøjsglas, mælkekarton eller en plastflaske
  • en håndskovl eller en gren (bare man kan gave med det)
  • evt. lidt madding 
Først gjorde vi fælden klar, vi skyllede flasken og skar den over ca. på midten, og kom så lidt kartoffel ned i bunden som madding.

Vi fandt et sted på vores Biotop som virkede lidt uberørt, vi valgt dette sted i håb om andre ikke graver vores fælde op igen. Derefter gravede vi fælden ned, den øverste kant af flasken skal flugte med jordenoverfalden - og derefter trykkede vi jorden omkring flasken.

Der graves hul til flasken 



Vi lader fælden stå en nat og vil derefter vende tilbage til den. Når fælden skal tømmes er det en god ide at medbringe bestemmelses bøger og evt. en bakke til at have dyrene imens man bestemmer dem. 


2. Kartoffelfælde 

Kartoffelfælden er god til at fange nedbryder dyr, især fordi fælden er mørk og fugtig. 

Til fælden skal bruges; 
  • en stor kartoffel / bagekartoffel
  • en urtekniv /dolk til halvering
  • en ske til uhuling
  • to søm eller andet til at holde kartoflen samlet med
Først skæres kartoflen over og derefter udhules den (det vi udhulede brugte vi til faldfælden), husk at lave to små døre så dyrene kan komme ind i kartoflen. Sæt derefter kartoflen sammen igen med lange søm eller elastikker. 

Grav Kartoflen lidt ned i jordoverfalden og tøm den efter nogen timer eller en nat. 


Det er en god ide at lægge fælden et sted som du let selv kan genkende. Vi valgt tæt på en træstup lidt inden i skoven som vi hurtigt kan finde igen. 


Efter et døgn kiggede vi til fælderne. 

Næste morgen mødtes Trine og jeg på Biotopen og se så her...


Som i kunne høre i videoen havde vi ikke helt forberedt os på regn om natten, så faldfælden havde lidt regnvand i sig. For at man undgår dette kan der enten bores huller i bunden af fælden eller man kan lave et lille tag af to sten og et stykke bark eller andet træ. Se herunder for eksempel.
Billedet er lånt fra http://www.skoven-i-skolen.dk/content/sm%C3%A5dyr-i-skovbunden
De dyr som var gået i fælden var heldigvis ikke druknet så det var godt vi kun ventede et døgn med at se til fælderne. 

Efter at have tømt fælderne, var det tid til bestemmelse af hvert enkelt dyr. Til dette bruge vi disse bøger som i kan se på billedet herunder. 


Man kan i denne bestemmelses proces opleve at nogen har visse fordomme om eksempelvis ulækkert slim eller ligende, det er her pædagogens rolle at gøre et forsøg på at støtte op i at afvikle disse fordomme, dette kan gøre at barnet bliver forsonet med sig selv og naturen, og barnet bliver i stand til at møde flere levende medskabninger uden at opleve afsky. (Edlev, 2008, s. 106-107)

I faldfælden fandt vi følgende; 
En iberiske skovnsnegl / dræbersnegl (Arion lusitanicus)


En Bronzejordløber (pterostichus oblongopunctatus) 
Den findes mest om natten, men ses også om dagen, så måske den er fladt i fælden over natten. 

I fælden var der også en knapsnegel (discus rotundatus) 

Og en grå bænkebidder (porcellio scaber)

I kartoffelfælden fandt vi følgende; 

Endnu en iberiske skovnsnegl / dræbersnegl (Arion lusitanicus)
Vi snakkede om at det var vældig meget der er blevet spist af kartoflen, så måske flere dyr har været forbi en vi har kunne se. 


der var også en grå bænkebidder mere (porcellio scaber) (og vi er ikke i tvivl om at sneglen har spist godt, den har været så rar at vise os sine efterladensskaber) 

En endnu ukendt bille/loppe ja vi ved ærligtalt ikke hvad det er for et dyr. Den var ikke meget større end 3 mm. havde 6 ben og to slags følehorn. Den var rund i facon, og glat på toppe. De to bagerste ben havde en knæk som græshoppers.

og flere knapsnegle (discus rotundatus) 

Efter bestemmelsen af de forskellige dyr er det tid til at sætte sig ind i selve nedbryderne/nedbrydningen.

Al naturens affald (døde blade, grene, dyr osv) er hele tiden ved at blive nedbrudt. Men dette sker ikke af sig selv, dette sker ved hjælp af små dyr, bakterier eller svampe. Solens lys, vind og vand kan også have en betydning for nedbrydningen.

Men hvad er nedbrydere, nedbrydere er smådyr så som; regnorme, bænkebidere, tusindben, snegle, rundorme, springhaler også er der også bakterierne og svampende. 
Alle disse nedbrydere lever af  naturens affald, planter, madrester osv. De fleste af dem lever i det øverste jordlag, der er der nemlig ilt og vand nok til dem, også er det som regel her at alt det døde organiske materiale ligger. Det kræver også at der er ca. 5 grader, for at nedbryderne lever ideelt.(skoven i skolen)

Men for at gøre det hele lidt mere forståeligt for de yngste børn har jeg lavet denne skitse af naturens kredsløb med henblik på nedbrydning.


I grove træk: naturens affald samles på jordoverfalden, orme, snegle, bænkebidder osv. spiser af det. Ormenes/sneglenes/bænkebiddernes afføring/efterladensskaber bliver til muld, hvori der kan vokse nye træer/planter.

Ligesom mit skitse af kompostkredsløbet kan børnene forhåbentlig se sammenhængen i kredsløbet.

Jeg har også valgt at tegne en skitse som viser hvordan et ikke nedbrydeligt kredsløb ser ud (det bliver selvfølgelig nedbrudt efter MANGE år)


Igen i grove træk; mennesker efterlader affald i naturen eksempelvis, dåser, plast, aviser osv. dette kan give problemer i naturen, for det første kan dyrene komme til skade og så ser det heller ikke pænt ud. Affaldet er mange mange år om at blive nedbrudt, derfor kan kredsløbet ikke tegnes færdigt men ender med et uendelighedstegn, for skralden ender nok med at være i skoven for altid. 

Med mindre man rydder op efter sig selvfølgelig :) 

Så et lille budskab herfra; Ta' skraldet med dig hjem ! 


Litteratur; 
Hvirvelløse dyr af Laurits Sømme. Gads Forlag. København K.
Insekter i farver Politikkens naturguider. Politikkens forlag.
Små dyr i skoven af Lars-Henrik Olesen, Gyldendal 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/nedbrydning