fredag den 4. september 2015

Dyreholdsopgave

Dyreholdsopgave 


Eftersom vores opgave lød på at etablere et dyrehold i løbet af den første uge måtte jeg tænke kreativt og realistisk, da jeg netop bor på Ærø er shoppemuligheder i form af dyr en del begrænset, og jeg kunne derfor ikke vælge helt frit for. Så jeg valgte at gå en lidt anden vej en først antaget.

Valget faldt på kompostorme.


Grunden til jeg valgte kompostorme er fordi, flere og flere institutioner efterhånden har kompostbeholder. Kompost i eksempelvis en børnehave kan give børnene et konkret indblik i naturens kredsløb, og som et plus så nedsætter det samtidig institutions affaldsmængde (med omtanke på miljøet).

I min sidste praktik var jeg i Kernehuset i Ærøskøbing og her har huset en lukket kompostbeholder udendørs. Til hvert måltid bliver der sat en kompostspand på bordet (en grøn bøtte) og her lærer børnene så at sortere deres affald.
Når kompostbeholderen udenfor er fuld hjælper børnene med at tømme den, også får de lagt den færdige kompost over i deres bede og plantekasser. Hvor de så til foråret kan plante, græskar, ærter, rødbeder, jordbær og meget mere.

Jeg så det som en mulighed at lave et dyrehold, som også kan etableres i en daginstitution. Jeg har dog lavet det i "miniversion", hvor man derimod i en stor daginstitution nok vil indkøbe kompostbeholder til udenfor.

Forberedelse inden ormene flytter ind

Inden jeg kunne byde kompostormene velkommen i vores hus, krævede det en del forberedelse. Først og fremmest måtte jeg læse en del om kompostorme så jeg kunne sikre dem et godt hjem. Jeg lavede en skitse over hvordan jeg ville have det til at se ud.


Desuden undersøgte jeg hvad kompostorme primært spiser, jeg vidste på forhånd at det ville være grønt fra køkkenet som de skal have, men jeg gik også på nettet og læste.

Under mit dyrehold vil jeg løbende holde øje med hvor meget de spiser og om de kan nå at følge med i mængden af mad. Jeg har ikke tænkt mig at afmåle mængden, men vil blot følge med i deres kompostering.

Jeg var så heldig at jeg måtte låne en håndfuld kompostorme ude fra Kernehuset samt et plastterrarie, så jeg har ikke gjort mig de store indkøb.


Inden ormene kunne flytte ind i deres nye hjem skulle jeg har forberedt lidt til dem. Ormene skal leve i fugt, men kun i en hvis fugtighed (man skal kunne klemme en dråbe vand ud af en håndfuld kompost) Så altså hverken for vådt eller for tørt. Derfor havde jeg forberedt noget pap som jeg havde revet i småstykker. (undgå her aviser og reklamer pga. giftstoffer i farven)


Det blev lagt i bunden af terraritet så al den overskydende fugt kan blive suget op, så ormene ikke drukner derinde.

Ydermere havde jeg gemt lidt kaffegrums til dem, og lidt ud-skåret æble som er blandt deres yndlings mad.

Jeg fik først lagt pap i bunden, derefter lidt fugtigt muldjord, så lidt æble, lidt mere muld, kaffegrums også ormene og derefter et lag muld mere, inde jeg lukkede for beholderen gav jeg lidt vand med en forstøver, for at sikre der var fugtigt nok. 


Kompostormene kan ikke lide lys, så jeg har placeret dem i vores mørke baggang hvor de i ro og mag kan gnaske løs. og desuden er den optimale temperatur at have beholder i, ca. 15-25 grader. 



Taaaadaaa!!!!! nu har vi vores helt egen kompostbeholder også endda indendørs :)
Ormene har boet ved os i tre dage og lever i bedste velgående. Jeg har rodet lidt rundt i jorden, men har endnu ikke kunne se at de har spist. Men det bliver spændende at følge de kommende uger.


 Litteratur: 

http://www.dgga.dk/Venstre_side/Kompost/ormcartoon.pdf
http://kompostorm.dk/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar