torsdag den 17. september 2015

6. Aktivitet - dyrefælder

6. Aktivitet - dyrefælder

I denne aktivitet vil vi se nærmere på nedbrydning og hvem der er nedbryderende.
Blade, grene og døde dyr, altså naturens affald bliver konstant nedbrudt. Men dette sker ikke af sig selv, det sker ved hjælpe af nedbryderne, men hvem er det...??

Mål med aktiviteten; 
  • Børnene kan visuelt se hvem der spiser af maden
  • Børnene lære at betegne de forskellige dyr
  • Vække børnenes nysgerrighed for hvad der findes i naturen 
  • Give forståelse for naturens kredsløb 
  • Give dem oplevelsen af uderummet 
  • inspirere til iagttagelse af dyrene 
Vi har valgt at lave to slags fælder, hvorpå vi vil finde ud af hvem det er som hjælper med at nedbryde naturens affald. I denne aktivitet har vi uderummet som læringmiljø, på den baggrund af uderummet har mange dimensioner af æstetik, følelsesmæssig, biologisk og kulturel art at det er oplagt at enhver aktivitet kan praktiseres udendørs. Netop det at børnene selv får draget deres egne erfaringer, støttes deres begrebsdannelse også i aktiviteten. (Edlev, 2008, s. 62)

1. Faldfælden

Den første fælde vi har valgt at lave er en såkaldt faldfælde, her brude vi kunne fange de mange små dyr som løber hen over jorden f.eks. biller, edderkopper, myre osv.

Følgende skal bruges;
  • syltetøjsglas, mælkekarton eller en plastflaske
  • en håndskovl eller en gren (bare man kan gave med det)
  • evt. lidt madding 
Først gjorde vi fælden klar, vi skyllede flasken og skar den over ca. på midten, og kom så lidt kartoffel ned i bunden som madding.

Vi fandt et sted på vores Biotop som virkede lidt uberørt, vi valgt dette sted i håb om andre ikke graver vores fælde op igen. Derefter gravede vi fælden ned, den øverste kant af flasken skal flugte med jordenoverfalden - og derefter trykkede vi jorden omkring flasken.

Der graves hul til flasken 



Vi lader fælden stå en nat og vil derefter vende tilbage til den. Når fælden skal tømmes er det en god ide at medbringe bestemmelses bøger og evt. en bakke til at have dyrene imens man bestemmer dem. 


2. Kartoffelfælde 

Kartoffelfælden er god til at fange nedbryder dyr, især fordi fælden er mørk og fugtig. 

Til fælden skal bruges; 
  • en stor kartoffel / bagekartoffel
  • en urtekniv /dolk til halvering
  • en ske til uhuling
  • to søm eller andet til at holde kartoflen samlet med
Først skæres kartoflen over og derefter udhules den (det vi udhulede brugte vi til faldfælden), husk at lave to små døre så dyrene kan komme ind i kartoflen. Sæt derefter kartoflen sammen igen med lange søm eller elastikker. 

Grav Kartoflen lidt ned i jordoverfalden og tøm den efter nogen timer eller en nat. 


Det er en god ide at lægge fælden et sted som du let selv kan genkende. Vi valgt tæt på en træstup lidt inden i skoven som vi hurtigt kan finde igen. 


Efter et døgn kiggede vi til fælderne. 

Næste morgen mødtes Trine og jeg på Biotopen og se så her...


Som i kunne høre i videoen havde vi ikke helt forberedt os på regn om natten, så faldfælden havde lidt regnvand i sig. For at man undgår dette kan der enten bores huller i bunden af fælden eller man kan lave et lille tag af to sten og et stykke bark eller andet træ. Se herunder for eksempel.
Billedet er lånt fra http://www.skoven-i-skolen.dk/content/sm%C3%A5dyr-i-skovbunden
De dyr som var gået i fælden var heldigvis ikke druknet så det var godt vi kun ventede et døgn med at se til fælderne. 

Efter at have tømt fælderne, var det tid til bestemmelse af hvert enkelt dyr. Til dette bruge vi disse bøger som i kan se på billedet herunder. 


Man kan i denne bestemmelses proces opleve at nogen har visse fordomme om eksempelvis ulækkert slim eller ligende, det er her pædagogens rolle at gøre et forsøg på at støtte op i at afvikle disse fordomme, dette kan gøre at barnet bliver forsonet med sig selv og naturen, og barnet bliver i stand til at møde flere levende medskabninger uden at opleve afsky. (Edlev, 2008, s. 106-107)

I faldfælden fandt vi følgende; 
En iberiske skovnsnegl / dræbersnegl (Arion lusitanicus)


En Bronzejordløber (pterostichus oblongopunctatus) 
Den findes mest om natten, men ses også om dagen, så måske den er fladt i fælden over natten. 

I fælden var der også en knapsnegel (discus rotundatus) 

Og en grå bænkebidder (porcellio scaber)

I kartoffelfælden fandt vi følgende; 

Endnu en iberiske skovnsnegl / dræbersnegl (Arion lusitanicus)
Vi snakkede om at det var vældig meget der er blevet spist af kartoflen, så måske flere dyr har været forbi en vi har kunne se. 


der var også en grå bænkebidder mere (porcellio scaber) (og vi er ikke i tvivl om at sneglen har spist godt, den har været så rar at vise os sine efterladensskaber) 

En endnu ukendt bille/loppe ja vi ved ærligtalt ikke hvad det er for et dyr. Den var ikke meget større end 3 mm. havde 6 ben og to slags følehorn. Den var rund i facon, og glat på toppe. De to bagerste ben havde en knæk som græshoppers.

og flere knapsnegle (discus rotundatus) 

Efter bestemmelsen af de forskellige dyr er det tid til at sætte sig ind i selve nedbryderne/nedbrydningen.

Al naturens affald (døde blade, grene, dyr osv) er hele tiden ved at blive nedbrudt. Men dette sker ikke af sig selv, dette sker ved hjælp af små dyr, bakterier eller svampe. Solens lys, vind og vand kan også have en betydning for nedbrydningen.

Men hvad er nedbrydere, nedbrydere er smådyr så som; regnorme, bænkebidere, tusindben, snegle, rundorme, springhaler også er der også bakterierne og svampende. 
Alle disse nedbrydere lever af  naturens affald, planter, madrester osv. De fleste af dem lever i det øverste jordlag, der er der nemlig ilt og vand nok til dem, også er det som regel her at alt det døde organiske materiale ligger. Det kræver også at der er ca. 5 grader, for at nedbryderne lever ideelt.(skoven i skolen)

Men for at gøre det hele lidt mere forståeligt for de yngste børn har jeg lavet denne skitse af naturens kredsløb med henblik på nedbrydning.


I grove træk: naturens affald samles på jordoverfalden, orme, snegle, bænkebidder osv. spiser af det. Ormenes/sneglenes/bænkebiddernes afføring/efterladensskaber bliver til muld, hvori der kan vokse nye træer/planter.

Ligesom mit skitse af kompostkredsløbet kan børnene forhåbentlig se sammenhængen i kredsløbet.

Jeg har også valgt at tegne en skitse som viser hvordan et ikke nedbrydeligt kredsløb ser ud (det bliver selvfølgelig nedbrudt efter MANGE år)


Igen i grove træk; mennesker efterlader affald i naturen eksempelvis, dåser, plast, aviser osv. dette kan give problemer i naturen, for det første kan dyrene komme til skade og så ser det heller ikke pænt ud. Affaldet er mange mange år om at blive nedbrudt, derfor kan kredsløbet ikke tegnes færdigt men ender med et uendelighedstegn, for skralden ender nok med at være i skoven for altid. 

Med mindre man rydder op efter sig selvfølgelig :) 

Så et lille budskab herfra; Ta' skraldet med dig hjem ! 


Litteratur; 
Hvirvelløse dyr af Laurits Sømme. Gads Forlag. København K.
Insekter i farver Politikkens naturguider. Politikkens forlag.
Små dyr i skoven af Lars-Henrik Olesen, Gyldendal 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/nedbrydning





Ingen kommentarer:

Send en kommentar