På vores biotop udvalgte vi efterfølgende 10 planter som vi skulle have bestemt. (Medbring eksempelvis en spand til de indsamlede planter og et kamera til dokumentation samt videre bestemmelse).
Arbejdet med at bestemme de forskellige blade fra træerne viste sig at være lidt sværere en først antaget, så det er en god ide at medbringe bøgerne når man vil i skoven og bestemme, så kan man både gå ud fra stammen, blade, skud og barken. Sidder man blot med et enkelt blad kan man hurtigt forveksle dem med hinanden. (herunder ses de bøger jeg har har brugt til at bestemme de 10 planter.)
Herunder kan i se de følgende 10 planter som vi udvalgte på vores biotop.
Det første som mødte os da vi kom ind i skoven var en hyld (sambucus nigra). Hylden er en spiselig plante, når den er i blomst bruger man den ofte til hyldeblomstsaft eller hyldepandekager. Når så bærene er modnet kan man bruge dem til at koge saft af.
Som præsenteret tidligere under vores biotop, består skoven primært at bøg, så vi samlede nogen blade ind,som vi så vil tørre. Bladende kan spise rå umiddelbart efter løvspring (spis dog ikke mere end en håndful af gangen, da den indeholder varierende mængder af giftstoffet fagin, et saponin, som kan give opkast og diarre.
Skoven består også af Ask (fraxinus excelsior), herover kan i se et askeblad.
Træet kan blive op til 40 m. højt og bladende kan kedes ved at et blad består af 9-13 blade som er sat sammen.
I skoven kunne vi også finde en masse brændenælder (urtica dioica), brændenælden kedes ved at bladene giver stikkende, kløende og svidende fornemmelse i huden ved berøring pga. de små, nåleligende brændehår. Brændenælder er spiselige og kan bruges i eksempelvis frikadeller, eller pølser og man kan også bruge dem til brøddej, suppe, æggekage, te mm.
Først antaget troede vi dette var en Kornblomsten, men der tog vi fejl, dette er en Cikorie (Cichorium intybus), Blomsterne sidder normalt 2-3 stykker sammen i de små bladhjørner op af stængelen.
Følger man blomsten i lidt tid, vil man kunne se den følger solen i løbet af dagen.
Engriflet hvidtjørn (crataegus monogyna), denne art er udbredt i hele Danmark, under de rette vilkår kan træet blive op til 15-20 m. højt, men den ses oftere som busk eller mindre træ. Trøjen bliver bla. anvendt i naturmedicin.
Rejnfan/guldknap (tanacetum vulgare) kan være 30-150 cm høj, den har en stærk krydret lugt som skyldes plantens indhold af æterisk olie. Rejnfan er derudover en giftig plante for mennesker så man skal her være opmærksom, dyr derimod der virker den fint imod orm i indvoldende.
Vorte-Birk (betula pendula) Birketræet som kan blive op til 30 m. kendetegnes på at et ungt træ har en blank gyldenrun bark der med alderen bliver hvid med tværstillede korkporer. Den holde sig længe glat og skaller af i tynde flager. Man kan bla. tappe saften af birketræet før løvspring, saften kan enten drikkes som den er eller koges ind til en sirup. Man bruges også birk til basis før ølbrygning eller til fremstilling af is.
Brombær (rubus fruticosus) er en vildt forgrenet buk, med meterlange skud fuld af kraftige torne. Bærene er først modnet når de er helt sorte , og som i kan se på billeder modner de kun nogen få af gangen. Bærene kan spises direkte eller laves til syltetøj eller kager.
Smørblomsten/ranunkel (ranuncuus acris) Planten indeholder en skarp og bitter saft, og derfor undgår kraturer at spise den, planten er flerårig og kan blive mellem 20-70 cm høj.
Ydermere fandt vi mirabel i skoven så der var også mulighed for en lille snack :p
Litteratur:
Kend de spiselige vilde planter - og undgå de giftige af Helle Buchardt Boyd. Foreningforlaget.
Træer og buske i landskabet af Helge Vedel. Politikkens forlag.
Små dyr i skoven af Lars-Henrik Olsen. Gyldendal.
Hejsa - du har flot styr på planterne på din biotop. En enkelt smutter ;-) prøv at kigge på cikorie - den har også blå kronblade og har forøvrigt været anvendt som kaffeerstatning...
SvarSletArrgh dette får jeg rette op på, tak :)
SvarSlet