4. Aktivitet - Affaldsdedektiver

4. Aktivitet - affaldsdetektiver 

SMTTE-modellen 

Denne aktivitet har vi valgt at koble op på SMTTE-modellen, i forbindelse med læreplanerne forpligter man sig nemlig til at tænke didaktisk (altså få gjort sig pædagogiske overvejelser.) 

Det sker i forbindelse med aktiviteter at børnene de lære noget andet og måske endda noget mere, end det man som pædagog havde forventet. Vi har derfor valgt SMTTE-modellen for at få spurgt os selv, hvad er det vi vil, hvad vil vi opnå, og hvordan kan vi forsøge at realisere målene? (2011, s.72-73)

SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.

Sammenhæng

I forbindelse med denne aktivitet - affaldsdetektiverne - har vi valgt at tage på tur på vores biotop (et område i Toftegårdsskoven i Marstal). Vi vil samle affald op i poser, både for at skabe varig respekt for naturen samt man her kan udvikle sin handlekompetance (blive bekendt med problemet med affald i naturen , og lære at finde en løsning på dette = oprydning/sortering mm.). Mens man samler op tales der de problemer det kan give hvis man smider affald i naturen (det ser ikke pænt ud, dyrene kan komme til skade osv). Mange ved på forhånd at skrald skal i skraldespanden, men det at være med til at samle det op igen, giver en dejlig følelse af at være med til at forbedre miljøet.  (Edlev, 2009. kap. 10) 

I næste uge hvor vi skal ud og lave feltarbejde i institutionen Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø), har vi valgt at arbejde med målgruppen 5-6 årige altså de kommende skolebørn. Vi forventer at vi skal arbejde med en lille gruppe bestående af 5-6 børn samt en af deres faste pædagoger. Grunden til at vi har valgt denne målgruppe er at vi forventer at de er på et udviklingsniveau hvor de kan forstå temaet affald samt nedbrydning og hvor vi kan skabe en videre interesse for netop dette emne.

Mål

Vores mål med denne aktivitet er at vi ønsker at give børnene et bedre kendskab til naturen, samt hvilket affald der kan nedbrydes i naturen. 

Børnene kan lære også at sortere affald og kunne kategorisere hvad der er hvad. De lære herved at se en sammenhæng og forstå sig selv som en del af naturens kredsløb, samt de for udviklet deres miljøbevidsthed. 

Tiltag

Først og fremmest skal aktiviteten planlægges og præsenteres, (hvad er affald, hvor kommer affaldet fra? i vores tilfælde har vi netop lagt vægt på affald og ikke skrald da vi ønsker at komme rundt emnet nedbrydning og derfor håber også at finder nedbrydlige ting såsom frugt, døde dyr, visne blade osv.) . Er man afsted som institutions er det en god ide at informere forældre og personale så alle er klar og korrekt påklædt. Man udvælge hvilken børnegruppen samt pædagoger der skal deltage, i nogen tilfælde vil det være oplagt at tænke relationer indover for at sikre den bedste læring. Derudover skal man overveje læringsrummet, om det er den voksne som går foran, eller man går ved siden af, eller bagved. Jeg tænker at vi i vores aktivitet her vil gå ved siden af børnene da vi skal have indflydelse på indhold og delvist også formen, men at børnene også har indflydelse på indholdet og kan lade dem styre af deres nysgerrighed og interesse. Dette vil give børnene forskellige udviklings- og læringsmuligheder. (Lind, 2011, s. 72-75)

Aktiviteten skulle foregå på vores biotop, hvor vi gik en tur rundt og fik indsamlet det affald vi stødte på. Al affaldet kom i poserne og blev taget med hjem. Herefter skulle det sorteres og smides ud i de korrekte skraldespande. 

Tegn

Dette element kan betegnes som succeskriterier, det er en indikator på, at man er på vej mod målet. Her skal være fokus på hvordan læringen konkret kan iagttages. (Lind, 2011, s. 72-75)

Her kan man notere de synlige forandringer som man ser ske i forbindelse med aktiviteten. På baggrund af det man ser/oplever med børene i aktiviteten, gør det muligt hele tiden at justere i tiltagene for at man kan styre processen og sikre at den matcher børnenes udviklingsniveau.

Som pædagog kan det være vigtigt a se efter de små fremskridt, eksempelvis kan børnene benævne de forskellige elementer, ved det hvor affaldet forsvinder hen osv. 

Evaluering

Når aktiviteten er afsluttet er det vigtigt at få tænkt over hvilken udvikling eller proces som har været. Det kan både foregår afslutningsvis men det kan også være en løbende evaluering. Netop for at man kan vurdere og gøre status, og måske på den måde få ny inspiration til næste gang. (Lind, 2011, s. 72-75)

Når man er afsted på tur kan man løbende evaluere forløbet, og derved får man mulighed for at påvirke de andre elementer i modellen. Man kan bruge Vygotskys zonen for nærmeste udvikling i sin evaluering for at sikre sig at aktiviteten var tilpasset til gruppen, så de kunne gennemgå en udvikling.

Man kan sige at man primært bruger evalueringen for at se om man når sit mål. 
På feltarbejdet i næste uge vil i kunne se en kobling på vores aktivitet samt SMTTE OG NUZO

Selve aktiviteten

Grej til aktiviteten; Affaldsposer, handsker og gribetang

Vi pakkede to affaldsposer og tog afsted mod vores Biotop 

Da vi lige umiddelbart kom til vores Biotop, lignede det ikke at der var noget affald at finde, men vi blev overrasket, der var skam affald på biotopen. 

Der var bla. smidt plastic 

Rosinpakker 

Da poserne var fyldte og vores biotop var gået efter, vendte vi hjemad igen hvor den nu stod på sortering af affaldet. På vej ud fra vores biotop snakkede vi om at der faktisk ikke er en eneste skraldespand sat op, ved eller i skoven. VI valgte derfor at sende en mail til naturstyrelsen for at gøre dem opmærksomme på dette.

Herunder kan i se et lille glimt af hvad vi fandt på vores biotop sortere i bla. plast og pap ;

Pap; tallerken og rosinpake 

Plastic; urtepotte, plasticpose og gammel plast, slikpapir  mm.

Da alt var sorteret kunne det kommes i de respektive skraldespande. Her på Ærø skal affaldet sorteres i de såkaldte "gulesække" og resten skal i skraldespanden. 

Vi faldt desværre ikke noget madaffald eller haveaffald, men havde man fundet eksempelvis; bananskrælder, æbler, døde dyr eller andet kunne man sortere til kompost og hvis man har husdyr kunne de får madresterne. 

I denne form for aktivitet kan man bla. snakke om forskellige dannelses idealer. Hvordan ønsker vi som pædagoger at vores tilgang til arbejdet skal være. 

Adfærdsregulering - Virker i kraft med forbud, regler, påbud osv.

Adfærdsmodifikation - præger og modificerer og opdrager mennesker til et bestemt adfærd

Handlekompetence - her kan man kritisk komme med personlig stillingstagen til samfundsmæssige                                       konflikter og man er selv kvalificeret til at handle og deltage demokratisk. (Edlev, 2008, 237)

Som pædagog skal man passe på ikke at komme til at regulere eller modificere børns adfærd. Som pædagog har man en definitionsmagt som man skal bruge rigtigt (vi er alle ligeværdige men vi er ikke ligestillet). Det er derfor vigtigt at vi er bevidst om vores rolle, det handler om at børnene skal ahve udviklet deres handlekompetance, de skal kunne stille spørgsmål som; hvorfor skal vi samle andres affald op, er det al affald der er forkert at smide i naturen, kan vi ikke bare smide al affalden i en skraldespand osv. Der skal så at sige være plads til ligeværdige- menings- og ideveksling som tager afsæt i børnenes interesser og de problemstillinger som børnene oplever, og de kan på den måde skabe en anden form for miljøbevidsthed. 

Men før børnene kan kan udvikle denne miljøbevidste handlekompetence kræver det at de selv tager stilling til miljøspørgsmålet og engagere sig i handlinger som kan præge miljøet. (Edlev, 2008, s. 238)

Se bla. modellen Handlekompetence komponenter som fint viser hvad der kræver af barnet før det kan udvikle handlekompetence. 

I forhold til hvad næste skridt kunne være, ville det være oplagt at lave en aktivitet om nedbrydning sammen med børnene (mere om dette i næste indlæg om nedbrydningsforsøg).

Litteratur

Lind, Unni. (2009). Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo A/S

Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Uldall, Lena. (2010) http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf Uldall Consult Aps