5. Aktivitet - Nedbrydningsforsøg

5. Aktivitet - Nedbrydningsforsøg

Nu er der gået tre dage siden vi gravede vores nedbrydningsforsøg ned, og vi har derfor 
været ud og grave det op for at se hvad der er sket siden. 

Vi havde heldigvis ingen problemer med at huske hvor vi havde gravet det ned endnu,

det bliver spændende om vi også kan huske det om 2 mdr :p

Som vi se

lv havde forventet var der endnu ikke sket det store. 

Men ved nærmere eftersyn havde vi besøg af en nedbryder nemlig ormen.

(bemærk her at den sidder på det organiske materiale) 

I hullet hvor forsøget havde ligget var der ganske mange orme så noget tyder på processen allerede

er i fuld gang. 

Vi har nu gravet forsøget ned igen, og vil ikke se til det før om 2 mdr. 

Vores egen kommende hypotese er at alt det organiske affald, bladet og bananskrælden vil være helt eller delvist nedbrudt. Vi forventer også at rosinpakken vil være delvist nedbrudt hvor vi derimod ikke tror vi ville kunne se tegn på nedbrydning af de resterende ting. 

5. Aktivitet - Nedbrydningsforsøg

5. Aktivitet - Nedbrydningsforsøg

Efter vores aktivitet affaldsdetektiverne var det oplagt at forsætte hvor vi slap nemlig ved affald i naturen. Dette lægger op til emnet nedbrydning. Vi har valgt at lave et simpelt nedbrydningsforsøg så børnene visuelt kan se hvad der nedbrydes i naturen. Denne aktivitet har vi også koblet op på SMTTE-modellen.

Sammenhæng

I forbindelse med denne aktivitet - et nedbrydningsforsøg - har vi valgt at forsætte med det affald som vi fandt på vores Biotop, og som vi har sorteret i forbindelse med den tidligere aktivitet affaldsdetektiverne. 

Vi vil undersøge hvor hurtigt forskellige ting nedbrydes i naturen, i den forbindelse laver vi et forsøg, hvor vi graver forskelligt affald ned i jorden - og efterfølgende undersøger hvad der er sket med det. 

Dette bliver også et forsøg vi vil lave i forbindelse med vores feltarbejde i Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø). Målgruppen vil være 5-6 årige. Vi vil bruge samme gruppe som til affaldsdetektiverne da vi på denne måde vil kunne lave en kobling mellem affald, sortering og nedbrydning.

Mål

Vores mål med denne aktivitet er at vi ønsker at give børnene bedre kendskab til naturen og nedbrydning. Vi vil vise dem og eksperimenter med hvad der sker med affald som er smidt i naturen, hvor bliver det af? Hvor lang tid tager det før de forskellige ting er nedbrudt? hvad kan nedbrydes?. Vi vil lære dem om nedbrydnings kredsløb samt lære dem faglige begreber. 

Vi vil altså hjælpe børnene til at se sammenhæng mellem affald og nedbrydning og få dem til at forstå at de er en del af naturens kredsløb (det de smider i naturen skal nedbrydes, men ikke alt nedbrydes lige hurtigt, så vi må tage ansvar og udvise respekt for naturen.) og på den måde forsøge at udvikle deres miljøbevidsthed. 

Tiltag

Først og fremmest skal aktiviteten planlægges og præsenteres for børnene, (hvad for noget affald fandt vi på vores tur som affaldsdetektiver? hvad tror i kan nedbrydes osv.) 

Man skal dernæst udvælge hvilken børnegruppe, samt pædagoger der skal deltage, i nogen tilfælde vil det være oplagt at tænke relationer indover for at sikre den bedste læring. Derudover skal man overveje læringsrummet, om det er den voksne som går foran, eller man går ved siden af, eller bagved. Jeg tænker at vi i vores aktivitet, vil vi gå ved siden af børnene, da vi skal have indflydelse på indhold og delvist også formen, men at børnene også har indflydelse på indholdet og vi kan lade dem være styre af deres nysgerrighed og interesse. Dette vil give børnene forskellige udviklings- og læringsmuligheder. (Lind, 2011, s. 72-75)

Vi har på forhånd planlagt aktivteten, så det kræver blot at børnene kommer med deres ideer til hvad der kan og ikke kan nedbrydes, dette vil så være opstarten på vores andet feltarbejde. Inden vi præsentere dem for nedbrydnings forsøget. 

Herefter skal det forskellige affalds sættes fast på et bræt og graves ned, efterfølgende skal man grave det op for at se om noget har forandret sig, hvad sker der med tingene, kan man se hvem der har spist af tingene osv. (vi graver op efter 3 dage og igen efter 2 mrd. Vi er bevidst om at vi ikke kan nå at få den endelige nedbrydning efter 2 mdr. med til vores eksamen, men vi vil få børnene til at arbejde sig henimod en hypotese) 

Tegn

Dette element kan betegnes som succeskriterier, det er en indikator på, at man er på vej mod målet. Her skal være fokus på hvordan læringen konkret kan iagttages. (Lind, 2011, s. 72-75)

Her kan man notere de synlige forandringer som man ser ske i forbindelse med aktiviteten. På baggrund af det man ser/oplever med børene i aktiviteten, gør det muligt hele tiden at justere i tiltagene for kan man kan styre processen og sikre at den matcher de børnenes udviklingsniveau.

Som pædagog kan det være vigtigt at se efter de små fremskridt, eksempelvis kan børnene benævne de forskellige elementer, ved de hvor affaldet forsvinder hen, kender de til dyr som kan nedbryde? Ved de at ikke alt kan nedbrydes?

Evaluering

Når aktiviteten er afsluttet er det vigtigt at få tænkt over hvilken udvikling eller proces som har været tilstede. Det kan både foregår afslutningsvis men det kan også være en løbende evaluering. Netop for at man kan vurdere og gøre status, og måske på den måde få ny inspiration til næste gang. (Lind, 2011, s. 72-75)

Vi vil bruge Vygotskys zonen for nærmeste udvikling i vores evaluering af feltarbejder for at sikre sig, at aktiviteten er tilpasset til gruppen, så de kan gennemgå en udvikling.

Men man kan sige, at man primært bruger evalueringen for at se om man når sit mål. 

Selve aktiviteten

Efter at vi havde været på biotopen og samlet affald, kunne vi passende bruge det affald vi havde til at lave dette forsøg med. Forsøget handler om at man får undersøgt hvor lang tid forskellige typer af affald er om at blive nedbrudt.

Grej til aktiviteten;

• Bræt (½ meter langt, gerne et stykke træ som kan holde til at være i jorden i 2 mdr.)
• Hammer
• Søm
• ca. 8 forskellige typer affald (metal, glas, papir, plastik, gummi, organisk osv.)
• Spade/ skovl

Første og fremmest handler det om at man har ca. 8 forskellige typer affald (eksempelvis æble, appelsinskræl, plasticpose, dåse mm.).

Bagefter tager man et bræt, søm og en hammer. og sætter de forskellige affaldstyper fast på brætte med. 

Tag herefter et foto og tegn en tegning af hvordan brættet med affaldet ser ud så i kan huske det til når der graves op igen.

Snak også om hvad i tror der kommer til at ske med de forskellige ting og norter det på tegningen så i kan huske det.

Grav derefter brættet ned et sted i i jorden i kan huske og vent op til 2 mdr. og se hvad der sker med affaldet. (Vi tænker at grave vores op allerede 3 dage efter for at se hvad der er sket, og så igen efter 2 måneder.)

Dæk det hele godt til, og vent på nedbrydningen finder sted. Når brættet graves op igen tages der et nyt foto og tegnes en tegning af hvad der er sket.

Til evaluering med børnegruppen kigges på de to fotos/tegninger fra før og efter forsøget.

• Hvad er der sket med det forskellige affald?
• Hvad er nedbrudt hurtigst i vores forsøg?
• Hvad tror i vil være længst tid om at nedbryde?
• Skete der det som i forudså?

Efter dette vil vi vise børnene plakaten Ta' skraldet med dig hjem her kan man se hvor længe affald er om at nedbryde. Samt vi vil gennemgå de to kredsløbstegninger om nedbrydning.

(Efter 3 dage vil jeg opdatere jer på hvordan det går med nedbrydnings processen, så afvent næste indlæg om )

I forhold til hvad næste skridt kunne være, ville det være oplagt at lave en aktivitet om selve nedbryderne, altså finde ud af hvem der indgår i dette kredsløb. Mere om dette i næste indlæg dyrefælder.

Litteratur;

http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/saml-skrald

Lind, Unni. (2009). Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo A/S

Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Dyrehold videopræsentation

                   
Dyrehold videopræsentation 


Så kan i se vores præsentation, god fornøjelse :)

                            

Dyreholdsopgave

Dyreholdsopgave 

Seneste nyt fra mit dyrehold !!

For nogen dagen siden fik kompostormene en melonskive, jeg havde hørt at frugtsukker kunne få rigtig liv i ormene.

Og noget er der ihvertfald sket som i kan se på billedet herunder. Melonen er helt vildt hurtigt gået i forrådnelse, så jeg monterende mig straks handsker og ville fjerne melon (især for at undgå lugt), men da jeg løftede på melonskiven lå der ca. 4-5 orme og var i fuld gang med at fortære den. Dette nåede jeg desværre ikke at få et billede af, da ormene som sagt er sky for lys, og de var hurtigere væk end jeg kunne nå at finde mit kamera.

Jeg har derfor valgt at lade melonskiven blive, så nu er jeg spændt på at se hvor længe de er om at fortære den helt, de andre orme lever også i bedste velgående. Jeg "vander" dog næsten dagligt med en forstøver for at sikre at der er fugtigt nok. 

Her kan i ane lidt af ormene, de gemmer sig godt i jorden. Eftersom de står i en mørk baggang ligge de helt ude ved glasset og vi er derfor heldige at kunne se dem :) 

Refleksioner over eget udbytte af dyreholdet

Efter at have haft dyrehold i snart 3 uger er min viden om kompostorme blevet meget større. Ikke nok med kompostormenes levemåde, føde, skjulemåder osv. Er jeg også blevet mere bevidst om hvor meget grønt affald vi egentlig har i vores hus. De rester som vi altid står tilbage med og som ender i skraldespanden, og køres på forbrændingen, kunne have være endt i en kompostbeholder og på den måde være med at til blive "genbrugt" som muld i min have samt køkkenhave. 

Og ikke nok med at jeg på den måde er blevet mere miljøbevidst, så har jeg også fået den gode oplevelse ved i en periode at have dette dyrehold hvor jeg har kunne kompostere (dog i begrænset mængder.) Men jeg har valgt når mit dyrehold afsluttes, vil jeg investere i en "rigtigt" udendørs kompostbeholder og på den måde forsætte med at kompostere og derved for "genbrugt" vores grønne affald til noget nyttigt. 

Mit dyrehold har også givet anledning til at se på de etiske spørgsmål som følger med. Som man kan læse i Natur og miljø i pædagogisk arbejde udviklede Charles Darwin omsorg for de dyr han samlede, og på den måde kom han tættere på naturen. Så et dyrehold kan på den måde måske få børn i en institution til at føle omsorg for dyret/dyrene og på den måde føre dem sammen med naturen. Det at have et ansvar, med at fodre, passe og pleje dyr , kan gøre at man kommer til at se sider af børnene eksempelvis omsorg, som man ikke har set før. (Edlev, 2008, 18-20 + 86)

Men vi kan alle have forskellige natursyn, og disse natursyn kan gøre at vi har forskellige etiskeholdninger til et dyrehold. Har vi dyreholdet for vores egn skyld, for miljøets skyld eller noget helt andet? Men forskellige natursyn menes vores holdninger til naturen og de betydninger man kan tilskrive den. 

De forskellige natursyn; det antropologiske, det zoologiske og det økocentriske natursyn. 

I det antropologiske natursyn er mennesker i centrum og vi har magten til at gøre som vi vil med naturen, naturen er til nytte for os mennesker.

I det zoologiske natursyn har dyrene en egenværdi, vi mennesker skal beskytte dem og vise omsorg for dem. 

I det økocentriske natursyn, mener man naturen har værdi og den skal bevares præcis som den er. 

Også er der den sidste opfattelse som så kombinere de 3 natursyn det er den antropocentrifugale opfattelse her er mennesker i centrum, men på trods af dette skal vi stadig kunne tage ansvar og se på hele virkeligheden som vi er en del af. (Edlev, 2008,  kap. 12) 

Så alt efter hvilket natursyn man selv har, har man også forskellig etik at arbejde ud fra. Jeg er selv af den antropocentrifugale opfattelse at vi stammer fra naturen og bør derfor passe på den, så det at jeg holder kompostorme "fanget" i en kompostbeholder, gør mig ikke til et dårlige menneske, nej jeg gør det netop for at passe på miljøet og den verden vi lever i. Og samtidig vil jeg også våge den påstand at ormene har det godt, og de bliver fodret samt passet så det er for mig etisk korrekt at have kompostorme. 

Litteratur: 

Edlev, Lasse T. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. 

4. Aktivitet - Affaldsdedektiver

4. Aktivitet - affaldsdetektiver 

SMTTE-modellen 

Denne aktivitet har vi valgt at koble op på SMTTE-modellen, i forbindelse med læreplanerne forpligter man sig nemlig til at tænke didaktisk (altså få gjort sig pædagogiske overvejelser.) 

Det sker i forbindelse med aktiviteter at børnene de lære noget andet og måske endda noget mere, end det man som pædagog havde forventet. Vi har derfor valgt SMTTE-modellen for at få spurgt os selv, hvad er det vi vil, hvad vil vi opnå, og hvordan kan vi forsøge at realisere målene? (2011, s.72-73)

SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.

Sammenhæng

I forbindelse med denne aktivitet - affaldsdetektiverne - har vi valgt at tage på tur på vores biotop (et område i Toftegårdsskoven i Marstal). Vi vil samle affald op i poser, både for at skabe varig respekt for naturen samt man her kan udvikle sin handlekompetance (blive bekendt med problemet med affald i naturen , og lære at finde en løsning på dette = oprydning/sortering mm.). Mens man samler op tales der de problemer det kan give hvis man smider affald i naturen (det ser ikke pænt ud, dyrene kan komme til skade osv). Mange ved på forhånd at skrald skal i skraldespanden, men det at være med til at samle det op igen, giver en dejlig følelse af at være med til at forbedre miljøet.  (Edlev, 2009. kap. 10) 

I næste uge hvor vi skal ud og lave feltarbejde i institutionen Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø), har vi valgt at arbejde med målgruppen 5-6 årige altså de kommende skolebørn. Vi forventer at vi skal arbejde med en lille gruppe bestående af 5-6 børn samt en af deres faste pædagoger. Grunden til at vi har valgt denne målgruppe er at vi forventer at de er på et udviklingsniveau hvor de kan forstå temaet affald samt nedbrydning og hvor vi kan skabe en videre interesse for netop dette emne.

Mål

Vores mål med denne aktivitet er at vi ønsker at give børnene et bedre kendskab til naturen, samt hvilket affald der kan nedbrydes i naturen. 

Børnene kan lære også at sortere affald og kunne kategorisere hvad der er hvad. De lære herved at se en sammenhæng og forstå sig selv som en del af naturens kredsløb, samt de for udviklet deres miljøbevidsthed. 

Tiltag

Først og fremmest skal aktiviteten planlægges og præsenteres, (hvad er affald, hvor kommer affaldet fra? i vores tilfælde har vi netop lagt vægt på affald og ikke skrald da vi ønsker at komme rundt emnet nedbrydning og derfor håber også at finder nedbrydlige ting såsom frugt, døde dyr, visne blade osv.) . Er man afsted som institutions er det en god ide at informere forældre og personale så alle er klar og korrekt påklædt. Man udvælge hvilken børnegruppen samt pædagoger der skal deltage, i nogen tilfælde vil det være oplagt at tænke relationer indover for at sikre den bedste læring. Derudover skal man overveje læringsrummet, om det er den voksne som går foran, eller man går ved siden af, eller bagved. Jeg tænker at vi i vores aktivitet her vil gå ved siden af børnene da vi skal have indflydelse på indhold og delvist også formen, men at børnene også har indflydelse på indholdet og kan lade dem styre af deres nysgerrighed og interesse. Dette vil give børnene forskellige udviklings- og læringsmuligheder. (Lind, 2011, s. 72-75)

Aktiviteten skulle foregå på vores biotop, hvor vi gik en tur rundt og fik indsamlet det affald vi stødte på. Al affaldet kom i poserne og blev taget med hjem. Herefter skulle det sorteres og smides ud i de korrekte skraldespande. 

Tegn

Dette element kan betegnes som succeskriterier, det er en indikator på, at man er på vej mod målet. Her skal være fokus på hvordan læringen konkret kan iagttages. (Lind, 2011, s. 72-75)

Her kan man notere de synlige forandringer som man ser ske i forbindelse med aktiviteten. På baggrund af det man ser/oplever med børene i aktiviteten, gør det muligt hele tiden at justere i tiltagene for at man kan styre processen og sikre at den matcher børnenes udviklingsniveau.

Som pædagog kan det være vigtigt a se efter de små fremskridt, eksempelvis kan børnene benævne de forskellige elementer, ved det hvor affaldet forsvinder hen osv. 

Evaluering

Når aktiviteten er afsluttet er det vigtigt at få tænkt over hvilken udvikling eller proces som har været. Det kan både foregår afslutningsvis men det kan også være en løbende evaluering. Netop for at man kan vurdere og gøre status, og måske på den måde få ny inspiration til næste gang. (Lind, 2011, s. 72-75)

Når man er afsted på tur kan man løbende evaluere forløbet, og derved får man mulighed for at påvirke de andre elementer i modellen. Man kan bruge Vygotskys zonen for nærmeste udvikling i sin evaluering for at sikre sig at aktiviteten var tilpasset til gruppen, så de kunne gennemgå en udvikling.

Man kan sige at man primært bruger evalueringen for at se om man når sit mål. 
På feltarbejdet i næste uge vil i kunne se en kobling på vores aktivitet samt SMTTE OG NUZO

Selve aktiviteten

Grej til aktiviteten; Affaldsposer, handsker og gribetang

Vi pakkede to affaldsposer og tog afsted mod vores Biotop 

Da vi lige umiddelbart kom til vores Biotop, lignede det ikke at der var noget affald at finde, men vi blev overrasket, der var skam affald på biotopen. 

Der var bla. smidt plastic 

Rosinpakker 

Da poserne var fyldte og vores biotop var gået efter, vendte vi hjemad igen hvor den nu stod på sortering af affaldet. På vej ud fra vores biotop snakkede vi om at der faktisk ikke er en eneste skraldespand sat op, ved eller i skoven. VI valgte derfor at sende en mail til naturstyrelsen for at gøre dem opmærksomme på dette.

Herunder kan i se et lille glimt af hvad vi fandt på vores biotop sortere i bla. plast og pap ;

Pap; tallerken og rosinpake 

Plastic; urtepotte, plasticpose og gammel plast, slikpapir  mm.

Da alt var sorteret kunne det kommes i de respektive skraldespande. Her på Ærø skal affaldet sorteres i de såkaldte "gulesække" og resten skal i skraldespanden. 

Vi faldt desværre ikke noget madaffald eller haveaffald, men havde man fundet eksempelvis; bananskrælder, æbler, døde dyr eller andet kunne man sortere til kompost og hvis man har husdyr kunne de får madresterne. 

I denne form for aktivitet kan man bla. snakke om forskellige dannelses idealer. Hvordan ønsker vi som pædagoger at vores tilgang til arbejdet skal være. 

Adfærdsregulering - Virker i kraft med forbud, regler, påbud osv.

Adfærdsmodifikation - præger og modificerer og opdrager mennesker til et bestemt adfærd

Handlekompetence - her kan man kritisk komme med personlig stillingstagen til samfundsmæssige                                       konflikter og man er selv kvalificeret til at handle og deltage demokratisk. (Edlev, 2008, 237)

Som pædagog skal man passe på ikke at komme til at regulere eller modificere børns adfærd. Som pædagog har man en definitionsmagt som man skal bruge rigtigt (vi er alle ligeværdige men vi er ikke ligestillet). Det er derfor vigtigt at vi er bevidst om vores rolle, det handler om at børnene skal ahve udviklet deres handlekompetance, de skal kunne stille spørgsmål som; hvorfor skal vi samle andres affald op, er det al affald der er forkert at smide i naturen, kan vi ikke bare smide al affalden i en skraldespand osv. Der skal så at sige være plads til ligeværdige- menings- og ideveksling som tager afsæt i børnenes interesser og de problemstillinger som børnene oplever, og de kan på den måde skabe en anden form for miljøbevidsthed. 

Men før børnene kan kan udvikle denne miljøbevidste handlekompetence kræver det at de selv tager stilling til miljøspørgsmålet og engagere sig i handlinger som kan præge miljøet. (Edlev, 2008, s. 238)

Se bla. modellen Handlekompetence komponenter som fint viser hvad der kræver af barnet før det kan udvikle handlekompetence. 

I forhold til hvad næste skridt kunne være, ville det være oplagt at lave en aktivitet om nedbrydning sammen med børnene (mere om dette i næste indlæg om nedbrydningsforsøg).

Litteratur

Lind, Unni. (2009). Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo A/S

Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Uldall, Lena. (2010) http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf Uldall Consult Aps

De 3 første aktiviteter - bålmad

De 3 første aktiviteter. 

Vi har valgt at sammensætte de 3 første aktiviteter, da vi har betragter det som et sammensat måltid lavet over bål. Netop det at lave bålmad kan give børnene en forståelse af den natur som de lever i og som de skal lære at tage ansvar for.

Det at børnene allerede mens de er små få lov at opleve naturen, bidrager til deres følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Denne form for dannelse skabes via oplevelser, interesse for og viden om naturen, hvor der er plads til at børn kan undres, stille spørgsmål og få svar på spørgsmål.

Giver man børnene mulighed for at færdes ude, sanse og opleve naturen på alle årstiden og i al slags vejr, styrker deres sanser og motoriske udvikling. Naturen er så at sige den ideelle legeplads, når børn leger i naturen, udfordres de både kropsligt og mentalt. I naturen kan man få indtryk af dyr, planter og materialer, man kan skabe, bygge og konstruere og udforske. Så gennem viden og medlevende voksne kan man give børnene erfaringer, de kan eksperimentere og få en masse viden om naturfænomener og kan herved skabe sammenhæng.

I naturen får de mulighed for at systematisere deres omverden, og forstå sammenhænge, som de måske ellers har svært ved at forstå. Så ved at man giver børnene mulighed for at eksperimentere og lege i naturen giver langvarig interesse og børnene udvikler respekt og ansvarlighed overfor natur og miljø. (ibid., afsnit 5 natur og naturfænomener)

Så vi mener det at gå ud i nærmiljøet og bruge naturen som spisekammer, samt det at lave mad over bål og spise sammen rundt om bålet bygger på traditioner. Den glæde og trivsel som man oplever sammen om bålet, bunder i en madkultur hvor man sidder sammen og man kan her arbejde med begreber som bordskik. (ibid., didaktik - hjemmeundskab)


Jeg vil beskrive hver aktivitet for sig, Trine og jeg har sammen samlet ingredienser på vores biotop og måltidet er også tilberedt måltidet på biotopen.


Inden man planlægger sådan en tur er pædagogernes rolle bla. at vide hvor man kan plukke de udvalgte planter ( i vores tilfælde brombær og hyldebær) og om de er modne. Og man skal udvælge hvem og hvor mange børn som skal deltage iaktiviteten.

Inden vi tog ud på biotopen for at lave brobærmarmelade, hyldebærsaft og boller gjorde vi os didaktiske overvejelser hvorfor vi gjorde som vi gjorde.

1. Vi ønskede at børnene kan kunne få kendskab til denne form for madkultur. Man har i mange år benyttet sig af bålmad, og vi håber at børnene tager denne tradition med sig og senere hen kan give den videre. 
2. Vi vi lære børnene at se forskel på hvad der er spiseligt og ikke spiseligt, og hvad man kan bruge de forskellige planter til. (i den forbindelse havde jeg lånt en bog; Kend de spiselige vilde planter - og undgå de giftige her kan bønene visuelt se hvilke planter man skal gå efter.)
3. Vi skal ud og opleve nærmiljøet med børnene og vise dem hvilket område de bor i. De skal lære at respektere og tage ansvar for naturen så de kan bevare til de næste generationer. 
4. Børnene skal fysisk igang med kroppen og deres sanser for at kunne udvikle sig.
5. Børnene lære om årstider (hvilken årstid er brombær og hyldebær modne, hvordan ser modne bær ud i forhold til dem der ikke er modne) 
6. Børnene får æstetiske oplevelser (sansepåvirkning)
7. Børnene kan få opbygget deres eget natursyn.

1. aktivitet er brobærsyltetøj.

Mål med aktiviteten; 

-Lære at kende de spiseligeplanter
-Lære at betegne brombærene
-Lære hvornår de er modne
-Lære at lave marmelade (madlavning)

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave brobærmarmelade med;

• En skål til at plukke brombærene i, der skal plukkes ca. 1 kg.
• Dørslag
• Sukker 650 g. 
• 1 tsk atamon 
• 2 spsk citronsaft 
• støbejerngryde
• grydeske
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.
• syltetøjsglas til opbevaring (afkogte på forhånd så de er rene og skyl dem i atamon)
• vand til skylning  

Inden man stater med at plukke bærene vil det være en fordel at tænde et bål så dette er klar (er man afsted med en institution kræver det selvfølgelig at der er en voksen som "passer" bålet imens). Bærene plukkes i fællesskab og det er tilladt at tage smagsprøver :p

Når mængden af bærene er plukket skal de skylles og de umodne og dårlige bær sorteres fra.

Derefter hælder man brobærene og citronsaften i gryden, og varmer det forsigtigt op. Det skal koge i ca. 5 min, mens man forsigt rør i dem.

Derefter tages gryden af ilden, og sukker og atamon hældes i, og man rører forsigtigt sammen. Når det er rørt sammen giver man det lige et hurtigt opkog igen.

Når dette er gjort, hældes det restende som man ikke skal bruge på glas, og låget lukkes med det samme. 

2. aktivitet er hyldebærsaft 


Mål med aktiviteten; 
-Lære at kende de spiseligeplanter
-Lære at betegne hylden
-Lære hvornår de er modne
-Lære at lave saft (madlavning)

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave hyldebærsaft;

• Skål til at samle hyldebær i der skal ca. samles 1kg. 
• Æbler (150g.)
• Vand (4 dl.)
• Sukker 600g. 
• Citronsaft (2 spiskeske)
• atamon 
• dørslag + viskestykke
• målebæger
• støbejernsgryde + gydeske 
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.
• glas til at drikke af og eventuel en flaske til opbevaring. 

Først og fremmest skal bærene plukkes, dette gøres også i fællesskab.

                               

 

Når alle bær er plukket, skal man ribbe de skyllede bær og lægge dem i gryden.

                      

Æblerne skylles og skæres i tern ( fjern kernehus) og læg derefter æblerne i gryden også.

Så hældes der 4 dl. vand i gryden og man lader det koge indtil hyldebærrene brister. Når alle bærene er bristet, lægges det til afdrypning i et dørslag med et viskestykke. 

Derefter måles hvor meget saft man har, også hældes det tilbage i gryde. Så tilsættes der sukker (der skal bruges 400 g. sukker pr. liter saft), tilsæt også citronsaft og giv det hele et opkog.

Skal saften gemmes skylles flasken i atamon og saften hældes på flasker og man lukker dem med det samme. 

3, aktivitet er at lave boller over bål. 

Mål med aktiviteten; 
-Lære at tænde bål og omgås et bål (evt. lære om forskellige båltyper)
-Lære at bage boller over bål (tilberedning, jord til bord )
-Udvikle sig motorisk ( forme bollerne)
-Udvikle tålmodighed (det tager tid at bage)
-Udvikle socialt sammenspil (være sammen med andre, medbestemmelse, hjælpe andre)
 

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave boller;

• Skål til at ælte dej i
• ½ pakke gær
• Vand (4 dl.)
• Sukker 2 spiseskefulde 
• 1 knivspids salt 
• hvedemel 
• støbejerngryde med låg
• tærtefad (mindre en gryden) 
• bageparpir
•  viskestykke
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.

Først æltes bolledejen sammen, opløs gæren i vandet, tilsæt salt og sukker. Når gæren er opløst tilsættes mel og der æltes indtil dejen er lind. Sæt derefter dejen til hævning i 30 min. 

Imens dejen hæver sættes støbejernsgyrden på bålet med ca. 5 cm. sand i bunden. (vi glemte selv sand i første portion men opdagende der da bollerne brændte på, så HUSK sand :p )

Når bollerne er hævet, formes de og lægges på tærtefadet med bagepapir.

De lægges med tærtefadet i gryden og der kommes låg på, vær ops på bollerne og vend dem jævnligt. Bak på bollen og tag den af nok den lyder hul (bages i ca. 10-15 min). (gryden med låg og sand virker som en ovn, læg eventuelt ekstra pinde op om gryden så varmen bevares. 

Da vi havde lidt bolledej tilbage snittede vi også hver en pind og bagte snobrød. Det at snitte med børnene kunne også være en aktivitet, samt det er de selv skal få lov at bage deres eget snobrød.

_________________________________________________________________________________

Når aktiviteterne er afsluttet er det vigtigt at, reflektere og evaluere på projekt så man kan se om man har opfyldt de overvejelser man gjorde sig inden opstart. Kan børene nu benævne de forskellige ting, har de lært at omgås bålet, kan de genkende de spiselige planter osv.

Samt man kan evaluerer på børnene individuelt og se hvilket udviklings niveau (NUZO) de er på hver især og hvilke læreprocesser de har fået ud af aktiviteten. Alt efter målgruppe vil der formentelig være forskellige udvikling. Er de stadig i bevidsthedsdannelsen hvor det er sanserne som spiller ind, eller er de ved symboldannelse hvor de lære gennem, tale, billeder, kropssprog osv. (Edlev, 2008, s. 164)

Man kan også evaluere på om man får opfyldt alle former for læringsstile. Alle børn lære forskelligt og har bruge for forskellige læringsstile ( Dunn og Dunn) så det vil også være oplagt at evaluere på om man "rammer" alle læringsstile for at sikre udvikling ved alle børn. Eksempelvis bliver de auditivt stimuleret, for vi fortæller om hvad det er for en aktivitet vi skal lave samt vi benævner de forskellige ting så man høre hvad der skal ske/sker. De bliver også visuelt stimuleret ved at se på de ting vi skal bruge, samt vi bliver taktilt stimuleret ved at vi selv skal plukke og herved røre ingredienserne. Imens vi gør alt dette bevæger vi os fysisk så den kinæstetiske del sættes også igang. Så her har man et godt grundlag for at ramme de fleste læringsesstile. Der kan self. være flere elementer som spiller ind så som lys, motivation, temperatur osv. men de  4 læringsstile er dækket.
________________________________________________________________________________

Desuden erfarede vi at sandet i gryden er et vigtigt element, og dette er jo processer som man må gøre sig. Angående plukning kunne man overveje en stige/trappestige i tilfælde af at bærene hænger for højt. 

Litteratur; 

BUPL, Børne og ungdomspædagogernes Landsforbund. Lokaliseret på; http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

Skoven i skolen og udeskolen.dk. Lokaliseret på; http://www.skoven-i-skolen.dk/content/didaktik-hjemkundskab

http://www.boligliv.dk/mad/tema/lav-din-egen-hyldebarsaft-/

http://www.isabellas.dk/mad/brunch-morgenmad/brombaermarmelade