Viser opslag med etiketten Dyreholdsopgave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyreholdsopgave. Vis alle opslag

tirsdag den 15. september 2015

Dyreholdsopgave

Dyreholdsopgave 

Seneste nyt fra mit dyrehold !!

For nogen dagen siden fik kompostormene en melonskive, jeg havde hørt at frugtsukker kunne få rigtig liv i ormene.

Og noget er der ihvertfald sket som i kan se på billedet herunder. Melonen er helt vildt hurtigt gået i forrådnelse, så jeg monterende mig straks handsker og ville fjerne melon (især for at undgå lugt), men da jeg løftede på melonskiven lå der ca. 4-5 orme og var i fuld gang med at fortære den. Dette nåede jeg desværre ikke at få et billede af, da ormene som sagt er sky for lys, og de var hurtigere væk end jeg kunne nå at finde mit kamera.



Jeg har derfor valgt at lade melonskiven blive, så nu er jeg spændt på at se hvor længe de er om at fortære den helt, de andre orme lever også i bedste velgående. Jeg "vander" dog næsten dagligt med en forstøver for at sikre at der er fugtigt nok. 


Her kan i ane lidt af ormene, de gemmer sig godt i jorden. Eftersom de står i en mørk baggang ligge de helt ude ved glasset og vi er derfor heldige at kunne se dem :) 


Refleksioner over eget udbytte af dyreholdet

Efter at have haft dyrehold i snart 3 uger er min viden om kompostorme blevet meget større. Ikke nok med kompostormenes levemåde, føde, skjulemåder osv. Er jeg også blevet mere bevidst om hvor meget grønt affald vi egentlig har i vores hus. De rester som vi altid står tilbage med og som ender i skraldespanden, og køres på forbrændingen, kunne have være endt i en kompostbeholder og på den måde være med at til blive "genbrugt" som muld i min have samt køkkenhave. 

Og ikke nok med at jeg på den måde er blevet mere miljøbevidst, så har jeg også fået den gode oplevelse ved i en periode at have dette dyrehold hvor jeg har kunne kompostere (dog i begrænset mængder.) Men jeg har valgt når mit dyrehold afsluttes, vil jeg investere i en "rigtigt" udendørs kompostbeholder og på den måde forsætte med at kompostere og derved for "genbrugt" vores grønne affald til noget nyttigt. 

Mit dyrehold har også givet anledning til at se på de etiske spørgsmål som følger med. Som man kan læse i Natur og miljø i pædagogisk arbejde udviklede Charles Darwin omsorg for de dyr han samlede, og på den måde kom han tættere på naturen. Så et dyrehold kan på den måde måske få børn i en institution til at føle omsorg for dyret/dyrene og på den måde føre dem sammen med naturen. Det at have et ansvar, med at fodre, passe og pleje dyr , kan gøre at man kommer til at se sider af børnene eksempelvis omsorg, som man ikke har set før. (Edlev, 2008, 18-20 + 86)

Men vi kan alle have forskellige natursyn, og disse natursyn kan gøre at vi har forskellige etiskeholdninger til et dyrehold. Har vi dyreholdet for vores egn skyld, for miljøets skyld eller noget helt andet? Men forskellige natursyn menes vores holdninger til naturen og de betydninger man kan tilskrive den. 

De forskellige natursyn; det antropologiske, det zoologiske og det økocentriske natursyn. 

I det antropologiske natursyn er mennesker i centrum og vi har magten til at gøre som vi vil med naturen, naturen er til nytte for os mennesker.

I det zoologiske natursyn har dyrene en egenværdi, vi mennesker skal beskytte dem og vise omsorg for dem. 

I det økocentriske natursyn, mener man naturen har værdi og den skal bevares præcis som den er. 

Også er der den sidste opfattelse som så kombinere de 3 natursyn det er den antropocentrifugale opfattelse her er mennesker i centrum, men på trods af dette skal vi stadig kunne tage ansvar og se på hele virkeligheden som vi er en del af. (Edlev, 2008,  kap. 12) 

Så alt efter hvilket natursyn man selv har, har man også forskellig etik at arbejde ud fra. Jeg er selv af den antropocentrifugale opfattelse at vi stammer fra naturen og bør derfor passe på den, så det at jeg holder kompostorme "fanget" i en kompostbeholder, gør mig ikke til et dårlige menneske, nej jeg gør det netop for at passe på miljøet og den verden vi lever i. Og samtidig vil jeg også våge den påstand at ormene har det godt, og de bliver fodret samt passet så det er for mig etisk korrekt at have kompostorme. 


Litteratur: 

Edlev, Lasse T. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. 



tirsdag den 8. september 2015

Dyreholdsopgave

Nyt fra mit dyrehold :) -

Jeg har idag rodet lidt op i jorden, og valgte at tage en lille video af ormene mens de kravler rundt :)



Jeg har forsøgt at sætte mig lidt mere ind i kompostormene imens jeg har haft dem, da jeg syntes det er begrænset hvad jeg kan finde om dem. Ormene lever i bedste velgående efter den første uge, men komposteringen går laaaaangsomt så jeg har endnu ikke kunne se det fysisk endnu.

Men lidt mere general info kommer her;

Naturfaglige overvejelser. 
Dyrenes behov og adfærd; 

Føde;
Fra hus/køkken; Frugt, grønstsager, urter, kaffegrums med filter, nøddeskaller (knuste), teblade med filter, æggeskaller (knuste), afskårne blomster, gødning og strøelse fra mindre dyr,
Fra haven; blade, blomster, grene (findelte), græs (tørt og i små mængder), hækafklip (findelt) kvas, kviste, nedfaldsfrugt (små mængder) og staudeafklip.

Skjulemåder; Kompostormene kan ikke lide lys, så de skal helst leve i en beholder som skærmer for lyset, har man indendørs kompostering så sæt den evt. under køkkenvasken.

Klima;Kompostormen er en overflade overfalde orm, den graver sig ikke ned. Dens favorit temperatur er 25 grader, men den kan ikke tåle temperature over 28 grader. Om vinteren skal man være ops på at temperaturen i den udendørs kompostbeholder kommer under 0 grader. for ellers vil ormene dø-.

Formering; Ormene lægger æg som er inde i små citronformede lysegule kokoner. Når æggene klækkes går der kun små 3 uger før ormene er kønsmodne. Så en håndfuld orme bliver hurtigt til mange. Æggene kan godt overleve i vinteren kulde, og vil så udlækkes i foråret.


Terrariets indretning beskrev jeg for jer i mit sidste indlæg, men efter jeg har undersøgt en del mere om kompostorme har jeg faktisk lidt "fortrudt" den form for terrearie jeg har valgt. Jeg faldt over en mand som har lagt en hel serie op om hvordan han starter op med at have indendørs kompostorme. Linket kan i se her det hedder Far og orm og han har lavet 11 små film i det hele, men jeg er da optimistisk og sikker på mit eget dyrehold nok skal lykkes med lidt god vilje :)

Men hvis i andre nu skulle få lyst så vil jeg da råde jer til at prøve med et kompostsystem som hans da fugt osv. er nemmere at regulere på den måde.

Kredsløb; I forbindelse med mit dyrehold har jeg forsøgt at tegne et overblik over kredsløbet (økosystemet) som foregår i forbindelse med kompost, det er en god måde at få et visuelt syn på hvad der decideret sker i kredsløbet.

Natursyn; Set ud fra mit natursyn, så er jeg med alderen blevet mere bevidst om at have respekt for naturen og passe på den. Især efter vi fik vores søn, tænker jeg meget over hvordan jeg selv opføre mig (smider ikke affald i naturen, rydder op hvis jeg finder noget smidt i naturen osv.), så jeg vil sige jeg lever ud fra det antropocentrifugale natursyn, vi stammer selv fra naturen og bør derfor passe på den og tage ansvar.(Edlev, 2008, s. 281-282). (læs bla. mit indlæg om natursyn på http://naturmiljoeudeliv15.pbworks.com/w/page/99160098/Natursyn)

Nok også derfor valget for mit dyrehold faldt på kompostormene, det er en god måde at nedsætte ens affald på og derved støtte op om miljøet da man ikke sender så meget på forbrændingen.



Pædagogiske overvejelser

Brugere/borgere; Netop kompostorme som dyrehold egner sig til en bred målgruppe af brugere, men jeg vil mene de er ideelle for netop et dagtilbud med 3-6 årige. Dyreholdet kan placeres både indedørs og udendørs, alt efter hvor meget opmærksomhed man syntes dyreholdet skal have i dagligdagen. Man kan eksempelvis starte med at have ormene indendørs så børnene ikke kan undgå at overse dyreholdet og dermed få de en større oplevelse ud af dyreholdet. Tanken med netop kompostorme er at børnene lære at respektere dyret, deres behov og at tage ansvar. De får udviklet deres moral og dyre etik, og de lære at tage ansvar for pasning og pleje. Desuden lægger kompostorme op til at man lære børnene om naturens kredsløb og miljø, (Edlev, 2008, kap. 9)

 (læs bla. mit indlæg om handlekompetance om miljøbevidsthed på http://naturmiljoeudeliv15.pbworks.com/w/page/99162434/Handlekompetence%2C%20udvikling%20af%20milj%C3%B8bevidsthed

Pædagogisk forløb; I forbindelse med at en institution eksempelvis vil oprette kompostorme som dyrehold vil et passende forløb være at starte med sortering af affald. Jeg vil beskrive et forløb herunder.

Man kan starte med som pædagog at medbringe sin egen skraldespand fra hjemmet, den skal selvfølgelig indeholde de med almindelige ting som vi smider ud; plasticemballage, papir, frugt rester, brødrester, glas mm. (det kan også være man kan bede børnene om at medbringe en fra eget hjem). Ideen er så at posen tømmes ud, og man få en snak om indholdet også kan sorterigen begynde.


  1. Først kan børnene få lov at tage det de selv kan bruge til eventuel leg eller andet. 
  2. Er der dyr i institutionene (kaniner, høns etc.) kan man fodre dyrene med grøntrester eller børdrester. 
  3. Derefter er det kompostering, tag en snak med børnene om hvad de tror ormene spiser. og sorter derefter komposten fra. (Og her har man så det første skridt til at oprette sit dyrehold)
Det at starte med affaldet gør at børnene kan se en sammenhæng og de kan se sig selv som en del af naturens kredsløb. (Edlev, 2008, kap. 10) 


(nye forløber følger...)
  
Pædagogens rolle; 
Når man i en institution vælger at have et dyrehold skal det kordineres med hele huset i forhold til anskaffelse om det så er indkøb eller indsamling. Hvem gør hvad og hvornår. Der skal aftales med den daglige pasning og evt. bortskaffelse. Man skal afstemme sine forventninger med de andre, klarlægge ansvar osv. 

Kompostorme syntes for mig som at være et helt perfekt institutions dyr, så snart man har en kompostbeholder og har fået for vane at sortere kompostaffald fra og giver til ormene så passer de stort set sig selv. Pædagogens rolle er så efterfølgende at lære børnene om sortering af affald, nedbrydning, kredsløb og miljø. 


Men nok om mit dyrehold for denne gang, jeg vil holde jer opdateret :) 



fredag den 4. september 2015

Dyreholdsopgave

Dyreholdsopgave 


Eftersom vores opgave lød på at etablere et dyrehold i løbet af den første uge måtte jeg tænke kreativt og realistisk, da jeg netop bor på Ærø er shoppemuligheder i form af dyr en del begrænset, og jeg kunne derfor ikke vælge helt frit for. Så jeg valgte at gå en lidt anden vej en først antaget.

Valget faldt på kompostorme.


Grunden til jeg valgte kompostorme er fordi, flere og flere institutioner efterhånden har kompostbeholder. Kompost i eksempelvis en børnehave kan give børnene et konkret indblik i naturens kredsløb, og som et plus så nedsætter det samtidig institutions affaldsmængde (med omtanke på miljøet).

I min sidste praktik var jeg i Kernehuset i Ærøskøbing og her har huset en lukket kompostbeholder udendørs. Til hvert måltid bliver der sat en kompostspand på bordet (en grøn bøtte) og her lærer børnene så at sortere deres affald.
Når kompostbeholderen udenfor er fuld hjælper børnene med at tømme den, også får de lagt den færdige kompost over i deres bede og plantekasser. Hvor de så til foråret kan plante, græskar, ærter, rødbeder, jordbær og meget mere.

Jeg så det som en mulighed at lave et dyrehold, som også kan etableres i en daginstitution. Jeg har dog lavet det i "miniversion", hvor man derimod i en stor daginstitution nok vil indkøbe kompostbeholder til udenfor.

Forberedelse inden ormene flytter ind

Inden jeg kunne byde kompostormene velkommen i vores hus, krævede det en del forberedelse. Først og fremmest måtte jeg læse en del om kompostorme så jeg kunne sikre dem et godt hjem. Jeg lavede en skitse over hvordan jeg ville have det til at se ud.


Desuden undersøgte jeg hvad kompostorme primært spiser, jeg vidste på forhånd at det ville være grønt fra køkkenet som de skal have, men jeg gik også på nettet og læste.

Under mit dyrehold vil jeg løbende holde øje med hvor meget de spiser og om de kan nå at følge med i mængden af mad. Jeg har ikke tænkt mig at afmåle mængden, men vil blot følge med i deres kompostering.

Jeg var så heldig at jeg måtte låne en håndfuld kompostorme ude fra Kernehuset samt et plastterrarie, så jeg har ikke gjort mig de store indkøb.


Inden ormene kunne flytte ind i deres nye hjem skulle jeg har forberedt lidt til dem. Ormene skal leve i fugt, men kun i en hvis fugtighed (man skal kunne klemme en dråbe vand ud af en håndfuld kompost) Så altså hverken for vådt eller for tørt. Derfor havde jeg forberedt noget pap som jeg havde revet i småstykker. (undgå her aviser og reklamer pga. giftstoffer i farven)


Det blev lagt i bunden af terraritet så al den overskydende fugt kan blive suget op, så ormene ikke drukner derinde.

Ydermere havde jeg gemt lidt kaffegrums til dem, og lidt ud-skåret æble som er blandt deres yndlings mad.

Jeg fik først lagt pap i bunden, derefter lidt fugtigt muldjord, så lidt æble, lidt mere muld, kaffegrums også ormene og derefter et lag muld mere, inde jeg lukkede for beholderen gav jeg lidt vand med en forstøver, for at sikre der var fugtigt nok. 


Kompostormene kan ikke lide lys, så jeg har placeret dem i vores mørke baggang hvor de i ro og mag kan gnaske løs. og desuden er den optimale temperatur at have beholder i, ca. 15-25 grader. 



Taaaadaaa!!!!! nu har vi vores helt egen kompostbeholder også endda indendørs :)
Ormene har boet ved os i tre dage og lever i bedste velgående. Jeg har rodet lidt rundt i jorden, men har endnu ikke kunne se at de har spist. Men det bliver spændende at følge de kommende uger.


 Litteratur: 

http://www.dgga.dk/Venstre_side/Kompost/ormcartoon.pdf
http://kompostorm.dk/