De 3 første aktiviteter - bålmad

De 3 første aktiviteter. 

Vi har valgt at sammensætte de 3 første aktiviteter, da vi har betragter det som et sammensat måltid lavet over bål. Netop det at lave bålmad kan give børnene en forståelse af den natur som de lever i og som de skal lære at tage ansvar for.

Det at børnene allerede mens de er små få lov at opleve naturen, bidrager til deres følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Denne form for dannelse skabes via oplevelser, interesse for og viden om naturen, hvor der er plads til at børn kan undres, stille spørgsmål og få svar på spørgsmål.

Giver man børnene mulighed for at færdes ude, sanse og opleve naturen på alle årstiden og i al slags vejr, styrker deres sanser og motoriske udvikling. Naturen er så at sige den ideelle legeplads, når børn leger i naturen, udfordres de både kropsligt og mentalt. I naturen kan man få indtryk af dyr, planter og materialer, man kan skabe, bygge og konstruere og udforske. Så gennem viden og medlevende voksne kan man give børnene erfaringer, de kan eksperimentere og få en masse viden om naturfænomener og kan herved skabe sammenhæng.

I naturen får de mulighed for at systematisere deres omverden, og forstå sammenhænge, som de måske ellers har svært ved at forstå. Så ved at man giver børnene mulighed for at eksperimentere og lege i naturen giver langvarig interesse og børnene udvikler respekt og ansvarlighed overfor natur og miljø. (ibid., afsnit 5 natur og naturfænomener)

Så vi mener det at gå ud i nærmiljøet og bruge naturen som spisekammer, samt det at lave mad over bål og spise sammen rundt om bålet bygger på traditioner. Den glæde og trivsel som man oplever sammen om bålet, bunder i en madkultur hvor man sidder sammen og man kan her arbejde med begreber som bordskik. (ibid., didaktik - hjemmeundskab)


Jeg vil beskrive hver aktivitet for sig, Trine og jeg har sammen samlet ingredienser på vores biotop og måltidet er også tilberedt måltidet på biotopen.


Inden man planlægger sådan en tur er pædagogernes rolle bla. at vide hvor man kan plukke de udvalgte planter ( i vores tilfælde brombær og hyldebær) og om de er modne. Og man skal udvælge hvem og hvor mange børn som skal deltage iaktiviteten.

Inden vi tog ud på biotopen for at lave brobærmarmelade, hyldebærsaft og boller gjorde vi os didaktiske overvejelser hvorfor vi gjorde som vi gjorde.

1. Vi ønskede at børnene kan kunne få kendskab til denne form for madkultur. Man har i mange år benyttet sig af bålmad, og vi håber at børnene tager denne tradition med sig og senere hen kan give den videre. 
2. Vi vi lære børnene at se forskel på hvad der er spiseligt og ikke spiseligt, og hvad man kan bruge de forskellige planter til. (i den forbindelse havde jeg lånt en bog; Kend de spiselige vilde planter - og undgå de giftige her kan bønene visuelt se hvilke planter man skal gå efter.)
3. Vi skal ud og opleve nærmiljøet med børnene og vise dem hvilket område de bor i. De skal lære at respektere og tage ansvar for naturen så de kan bevare til de næste generationer. 
4. Børnene skal fysisk igang med kroppen og deres sanser for at kunne udvikle sig.
5. Børnene lære om årstider (hvilken årstid er brombær og hyldebær modne, hvordan ser modne bær ud i forhold til dem der ikke er modne) 
6. Børnene får æstetiske oplevelser (sansepåvirkning)
7. Børnene kan få opbygget deres eget natursyn.

1. aktivitet er brobærsyltetøj.

Mål med aktiviteten; 

-Lære at kende de spiseligeplanter
-Lære at betegne brombærene
-Lære hvornår de er modne
-Lære at lave marmelade (madlavning)

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave brobærmarmelade med;

• En skål til at plukke brombærene i, der skal plukkes ca. 1 kg.
• Dørslag
• Sukker 650 g. 
• 1 tsk atamon 
• 2 spsk citronsaft 
• støbejerngryde
• grydeske
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.
• syltetøjsglas til opbevaring (afkogte på forhånd så de er rene og skyl dem i atamon)
• vand til skylning  

Inden man stater med at plukke bærene vil det være en fordel at tænde et bål så dette er klar (er man afsted med en institution kræver det selvfølgelig at der er en voksen som "passer" bålet imens). Bærene plukkes i fællesskab og det er tilladt at tage smagsprøver :p

Når mængden af bærene er plukket skal de skylles og de umodne og dårlige bær sorteres fra.

Derefter hælder man brobærene og citronsaften i gryden, og varmer det forsigtigt op. Det skal koge i ca. 5 min, mens man forsigt rør i dem.

Derefter tages gryden af ilden, og sukker og atamon hældes i, og man rører forsigtigt sammen. Når det er rørt sammen giver man det lige et hurtigt opkog igen.

Når dette er gjort, hældes det restende som man ikke skal bruge på glas, og låget lukkes med det samme. 

2. aktivitet er hyldebærsaft 


Mål med aktiviteten; 
-Lære at kende de spiseligeplanter
-Lære at betegne hylden
-Lære hvornår de er modne
-Lære at lave saft (madlavning)

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave hyldebærsaft;

• Skål til at samle hyldebær i der skal ca. samles 1kg. 
• Æbler (150g.)
• Vand (4 dl.)
• Sukker 600g. 
• Citronsaft (2 spiskeske)
• atamon 
• dørslag + viskestykke
• målebæger
• støbejernsgryde + gydeske 
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.
• glas til at drikke af og eventuel en flaske til opbevaring. 

Først og fremmest skal bærene plukkes, dette gøres også i fællesskab.

                               

 

Når alle bær er plukket, skal man ribbe de skyllede bær og lægge dem i gryden.

                      

Æblerne skylles og skæres i tern ( fjern kernehus) og læg derefter æblerne i gryden også.

Så hældes der 4 dl. vand i gryden og man lader det koge indtil hyldebærrene brister. Når alle bærene er bristet, lægges det til afdrypning i et dørslag med et viskestykke. 

Derefter måles hvor meget saft man har, også hældes det tilbage i gryde. Så tilsættes der sukker (der skal bruges 400 g. sukker pr. liter saft), tilsæt også citronsaft og giv det hele et opkog.

Skal saften gemmes skylles flasken i atamon og saften hældes på flasker og man lukker dem med det samme. 

3, aktivitet er at lave boller over bål. 

Mål med aktiviteten; 
-Lære at tænde bål og omgås et bål (evt. lære om forskellige båltyper)
-Lære at bage boller over bål (tilberedning, jord til bord )
-Udvikle sig motorisk ( forme bollerne)
-Udvikle tålmodighed (det tager tid at bage)
-Udvikle socialt sammenspil (være sammen med andre, medbestemmelse, hjælpe andre)
 

Inden vi tog ned på biotopen havde vi hjemmefra pakket følgende ting.

Grej til at lave boller;

• Skål til at ælte dej i
• ½ pakke gær
• Vand (4 dl.)
• Sukker 2 spiseskefulde 
• 1 knivspids salt 
• hvedemel 
• støbejerngryde med låg
• tærtefad (mindre en gryden) 
• bageparpir
•  viskestykke
• Brænde til bål
• Optændingsgrej, husk lighter eller tændstikker.

Først æltes bolledejen sammen, opløs gæren i vandet, tilsæt salt og sukker. Når gæren er opløst tilsættes mel og der æltes indtil dejen er lind. Sæt derefter dejen til hævning i 30 min. 

Imens dejen hæver sættes støbejernsgyrden på bålet med ca. 5 cm. sand i bunden. (vi glemte selv sand i første portion men opdagende der da bollerne brændte på, så HUSK sand :p )

Når bollerne er hævet, formes de og lægges på tærtefadet med bagepapir.

De lægges med tærtefadet i gryden og der kommes låg på, vær ops på bollerne og vend dem jævnligt. Bak på bollen og tag den af nok den lyder hul (bages i ca. 10-15 min). (gryden med låg og sand virker som en ovn, læg eventuelt ekstra pinde op om gryden så varmen bevares. 

Da vi havde lidt bolledej tilbage snittede vi også hver en pind og bagte snobrød. Det at snitte med børnene kunne også være en aktivitet, samt det er de selv skal få lov at bage deres eget snobrød.

_________________________________________________________________________________

Når aktiviteterne er afsluttet er det vigtigt at, reflektere og evaluere på projekt så man kan se om man har opfyldt de overvejelser man gjorde sig inden opstart. Kan børene nu benævne de forskellige ting, har de lært at omgås bålet, kan de genkende de spiselige planter osv.

Samt man kan evaluerer på børnene individuelt og se hvilket udviklings niveau (NUZO) de er på hver især og hvilke læreprocesser de har fået ud af aktiviteten. Alt efter målgruppe vil der formentelig være forskellige udvikling. Er de stadig i bevidsthedsdannelsen hvor det er sanserne som spiller ind, eller er de ved symboldannelse hvor de lære gennem, tale, billeder, kropssprog osv. (Edlev, 2008, s. 164)

Man kan også evaluere på om man får opfyldt alle former for læringsstile. Alle børn lære forskelligt og har bruge for forskellige læringsstile ( Dunn og Dunn) så det vil også være oplagt at evaluere på om man "rammer" alle læringsstile for at sikre udvikling ved alle børn. Eksempelvis bliver de auditivt stimuleret, for vi fortæller om hvad det er for en aktivitet vi skal lave samt vi benævner de forskellige ting så man høre hvad der skal ske/sker. De bliver også visuelt stimuleret ved at se på de ting vi skal bruge, samt vi bliver taktilt stimuleret ved at vi selv skal plukke og herved røre ingredienserne. Imens vi gør alt dette bevæger vi os fysisk så den kinæstetiske del sættes også igang. Så her har man et godt grundlag for at ramme de fleste læringsesstile. Der kan self. være flere elementer som spiller ind så som lys, motivation, temperatur osv. men de  4 læringsstile er dækket.
________________________________________________________________________________

Desuden erfarede vi at sandet i gryden er et vigtigt element, og dette er jo processer som man må gøre sig. Angående plukning kunne man overveje en stige/trappestige i tilfælde af at bærene hænger for højt. 

Litteratur; 

BUPL, Børne og ungdomspædagogernes Landsforbund. Lokaliseret på; http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

Skoven i skolen og udeskolen.dk. Lokaliseret på; http://www.skoven-i-skolen.dk/content/didaktik-hjemkundskab

http://www.boligliv.dk/mad/tema/lav-din-egen-hyldebarsaft-/

http://www.isabellas.dk/mad/brunch-morgenmad/brombaermarmelade

Dyreholdsopgave

Nyt fra mit dyrehold :) -

Jeg har idag rodet lidt op i jorden, og valgte at tage en lille video af ormene mens de kravler rundt :)

Jeg har forsøgt at sætte mig lidt mere ind i kompostormene imens jeg har haft dem, da jeg syntes det er begrænset hvad jeg kan finde om dem. Ormene lever i bedste velgående efter den første uge, men komposteringen går laaaaangsomt så jeg har endnu ikke kunne se det fysisk endnu.

Men lidt mere general info kommer her;

Naturfaglige overvejelser. 

Dyrenes behov og adfærd; 

Føde;
Fra hus/køkken; Frugt, grønstsager, urter, kaffegrums med filter, nøddeskaller (knuste), teblade med filter, æggeskaller (knuste), afskårne blomster, gødning og strøelse fra mindre dyr,
Fra haven; blade, blomster, grene (findelte), græs (tørt og i små mængder), hækafklip (findelt) kvas, kviste, nedfaldsfrugt (små mængder) og staudeafklip.

Skjulemåder; Kompostormene kan ikke lide lys, så de skal helst leve i en beholder som skærmer for lyset, har man indendørs kompostering så sæt den evt. under køkkenvasken.

Klima;Kompostormen er en overflade overfalde orm, den graver sig ikke ned. Dens favorit temperatur er 25 grader, men den kan ikke tåle temperature over 28 grader. Om vinteren skal man være ops på at temperaturen i den udendørs kompostbeholder kommer under 0 grader. for ellers vil ormene dø-.

Formering; Ormene lægger æg som er inde i små citronformede lysegule kokoner. Når æggene klækkes går der kun små 3 uger før ormene er kønsmodne. Så en håndfuld orme bliver hurtigt til mange. Æggene kan godt overleve i vinteren kulde, og vil så udlækkes i foråret.


Terrariets indretning beskrev jeg for jer i mit sidste indlæg, men efter jeg har undersøgt en del mere om kompostorme har jeg faktisk lidt "fortrudt" den form for terrearie jeg har valgt. Jeg faldt over en mand som har lagt en hel serie op om hvordan han starter op med at have indendørs kompostorme. Linket kan i se her det hedder Far og orm og han har lavet 11 små film i det hele, men jeg er da optimistisk og sikker på mit eget dyrehold nok skal lykkes med lidt god vilje :)

Men hvis i andre nu skulle få lyst så vil jeg da råde jer til at prøve med et kompostsystem som hans da fugt osv. er nemmere at regulere på den måde.

Kredsløb; I forbindelse med mit dyrehold har jeg forsøgt at tegne et overblik over kredsløbet (økosystemet) som foregår i forbindelse med kompost, det er en god måde at få et visuelt syn på hvad der decideret sker i kredsløbet.

Natursyn; Set ud fra mit natursyn, så er jeg med alderen blevet mere bevidst om at have respekt for naturen og passe på den. Især efter vi fik vores søn, tænker jeg meget over hvordan jeg selv opføre mig (smider ikke affald i naturen, rydder op hvis jeg finder noget smidt i naturen osv.), så jeg vil sige jeg lever ud fra det antropocentrifugale natursyn, vi stammer selv fra naturen og bør derfor passe på den og tage ansvar.(Edlev, 2008, s. 281-282). (læs bla. mit indlæg om natursyn på http://naturmiljoeudeliv15.pbworks.com/w/page/99160098/Natursyn)

Nok også derfor valget for mit dyrehold faldt på kompostormene, det er en god måde at nedsætte ens affald på og derved støtte op om miljøet da man ikke sender så meget på forbrændingen.

Pædagogiske overvejelser

Brugere/borgere; Netop kompostorme som dyrehold egner sig til en bred målgruppe af brugere, men jeg vil mene de er ideelle for netop et dagtilbud med 3-6 årige. Dyreholdet kan placeres både indedørs og udendørs, alt efter hvor meget opmærksomhed man syntes dyreholdet skal have i dagligdagen. Man kan eksempelvis starte med at have ormene indendørs så børnene ikke kan undgå at overse dyreholdet og dermed få de en større oplevelse ud af dyreholdet. Tanken med netop kompostorme er at børnene lære at respektere dyret, deres behov og at tage ansvar. De får udviklet deres moral og dyre etik, og de lære at tage ansvar for pasning og pleje. Desuden lægger kompostorme op til at man lære børnene om naturens kredsløb og miljø, (Edlev, 2008, kap. 9)

 (læs bla. mit indlæg om handlekompetance om miljøbevidsthed på http://naturmiljoeudeliv15.pbworks.com/w/page/99162434/Handlekompetence%2C%20udvikling%20af%20milj%C3%B8bevidsthed) 

Pædagogisk forløb; I forbindelse med at en institution eksempelvis vil oprette kompostorme som dyrehold vil et passende forløb være at starte med sortering af affald. Jeg vil beskrive et forløb herunder.

Man kan starte med som pædagog at medbringe sin egen skraldespand fra hjemmet, den skal selvfølgelig indeholde de med almindelige ting som vi smider ud; plasticemballage, papir, frugt rester, brødrester, glas mm. (det kan også være man kan bede børnene om at medbringe en fra eget hjem). Ideen er så at posen tømmes ud, og man få en snak om indholdet også kan sorterigen begynde.

1. Først kan børnene få lov at tage det de selv kan bruge til eventuel leg eller andet. 
2. Er der dyr i institutionene (kaniner, høns etc.) kan man fodre dyrene med grøntrester eller børdrester. 
3. Derefter er det kompostering, tag en snak med børnene om hvad de tror ormene spiser. og sorter derefter komposten fra. (Og her har man så det første skridt til at oprette sit dyrehold)

Det at starte med affaldet gør at børnene kan se en sammenhæng og de kan se sig selv som en del af naturens kredsløb. (Edlev, 2008, kap. 10) 

(nye forløber følger...)

  

Pædagogens rolle; 

Når man i en institution vælger at have et dyrehold skal det kordineres med hele huset i forhold til anskaffelse om det så er indkøb eller indsamling. Hvem gør hvad og hvornår. Der skal aftales med den daglige pasning og evt. bortskaffelse. Man skal afstemme sine forventninger med de andre, klarlægge ansvar osv. 

Kompostorme syntes for mig som at være et helt perfekt institutions dyr, så snart man har en kompostbeholder og har fået for vane at sortere kompostaffald fra og giver til ormene så passer de stort set sig selv. Pædagogens rolle er så efterfølgende at lære børnene om sortering af affald, nedbrydning, kredsløb og miljø. 

Men nok om mit dyrehold for denne gang, jeg vil holde jer opdateret :) 

Litteratur;
http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/kompostfremstilling/355.html

https://www.youtube.com/watch?v=WttaCR2X-1Q

http://www.groennespirer.dk/aktiviteter/affald/hvad-er-der-i-affaldsposen.aspx

Edlev, Lasse T. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. 

Dyreholdsopgave

Dyreholdsopgave 


Eftersom vores opgave lød på at etablere et dyrehold i løbet af den første uge måtte jeg tænke kreativt og realistisk, da jeg netop bor på Ærø er shoppemuligheder i form af dyr en del begrænset, og jeg kunne derfor ikke vælge helt frit for. Så jeg valgte at gå en lidt anden vej en først antaget.

Valget faldt på kompostorme.

Grunden til jeg valgte kompostorme er fordi, flere og flere institutioner efterhånden har kompostbeholder. Kompost i eksempelvis en børnehave kan give børnene et konkret indblik i naturens kredsløb, og som et plus så nedsætter det samtidig institutions affaldsmængde (med omtanke på miljøet).

I min sidste praktik var jeg i Kernehuset i Ærøskøbing og her har huset en lukket kompostbeholder udendørs. Til hvert måltid bliver der sat en kompostspand på bordet (en grøn bøtte) og her lærer børnene så at sortere deres affald.
Når kompostbeholderen udenfor er fuld hjælper børnene med at tømme den, også får de lagt den færdige kompost over i deres bede og plantekasser. Hvor de så til foråret kan plante, græskar, ærter, rødbeder, jordbær og meget mere.

Jeg så det som en mulighed at lave et dyrehold, som også kan etableres i en daginstitution. Jeg har dog lavet det i "miniversion", hvor man derimod i en stor daginstitution nok vil indkøbe kompostbeholder til udenfor.

Forberedelse inden ormene flytter ind

Inden jeg kunne byde kompostormene velkommen i vores hus, krævede det en del forberedelse. Først og fremmest måtte jeg læse en del om kompostorme så jeg kunne sikre dem et godt hjem. Jeg lavede en skitse over hvordan jeg ville have det til at se ud.

Desuden undersøgte jeg hvad kompostorme primært spiser, jeg vidste på forhånd at det ville være grønt fra køkkenet som de skal have, men jeg gik også på nettet og læste.

Under mit dyrehold vil jeg løbende holde øje med hvor meget de spiser og om de kan nå at følge med i mængden af mad. Jeg har ikke tænkt mig at afmåle mængden, men vil blot følge med i deres kompostering.

Jeg var så heldig at jeg måtte låne en håndfuld kompostorme ude fra Kernehuset samt et plastterrarie, så jeg har ikke gjort mig de store indkøb.

Inden ormene kunne flytte ind i deres nye hjem skulle jeg har forberedt lidt til dem. Ormene skal leve i fugt, men kun i en hvis fugtighed (man skal kunne klemme en dråbe vand ud af en håndfuld kompost) Så altså hverken for vådt eller for tørt. Derfor havde jeg forberedt noget pap som jeg havde revet i småstykker. (undgå her aviser og reklamer pga. giftstoffer i farven)

Det blev lagt i bunden af terraritet så al den overskydende fugt kan blive suget op, så ormene ikke drukner derinde.

Ydermere havde jeg gemt lidt kaffegrums til dem, og lidt ud-skåret æble som er blandt deres yndlings mad.

Jeg fik først lagt pap i bunden, derefter lidt fugtigt muldjord, så lidt æble, lidt mere muld, kaffegrums også ormene og derefter et lag muld mere, inde jeg lukkede for beholderen gav jeg lidt vand med en forstøver, for at sikre der var fugtigt nok. 

Kompostormene kan ikke lide lys, så jeg har placeret dem i vores mørke baggang hvor de i ro og mag kan gnaske løs. og desuden er den optimale temperatur at have beholder i, ca. 15-25 grader. 

Taaaadaaa!!!!! nu har vi vores helt egen kompostbeholder også endda indendørs :)
Ormene har boet ved os i tre dage og lever i bedste velgående. Jeg har rodet lidt rundt i jorden, men har endnu ikke kunne se at de har spist. Men det bliver spændende at følge de kommende uger.

 Litteratur: 

http://www.dgga.dk/Venstre_side/Kompost/ormcartoon.pdf
http://kompostorm.dk/

Biotop - De 10 planter

Biotop - De 10 planter 


På vores biotop udvalgte vi efterfølgende 10 planter som vi skulle have bestemt. (Medbring eksempelvis en spand til de indsamlede planter og et kamera til dokumentation samt videre bestemmelse).

Arbejdet med at bestemme de forskellige blade fra træerne viste sig at være lidt sværere en først antaget, så det er en god ide at medbringe bøgerne når man vil i skoven og bestemme, så kan man både gå ud fra stammen, blade, skud og barken. Sidder man blot med et enkelt blad kan man hurtigt forveksle dem med hinanden. (herunder ses de bøger jeg har har brugt til at bestemme de 10 planter.)

                     

 




Herunder kan i se de følgende 10 planter som vi udvalgte på vores biotop.

Det første som mødte os da vi kom ind i skoven var en hyld (sambucus nigra). Hylden er en spiselig plante, når den er i blomst bruger man den ofte til hyldeblomstsaft eller hyldepandekager. Når så bærene er modnet kan man bruge dem til at koge saft af. 

Som præsenteret tidligere under vores biotop, består skoven primært at bøg, så vi samlede nogen blade ind,som vi så vil tørre. Bladende kan spise rå umiddelbart efter løvspring (spis dog ikke mere end en håndful af gangen, da den indeholder varierende mængder af giftstoffet fagin, et saponin, som kan give opkast og diarre. 

Skoven består også af Ask (fraxinus excelsior), herover kan i se et askeblad.

Træet kan blive op til 40 m. højt og bladende kan kedes ved at et blad består af 9-13 blade som er sat sammen.

I skoven kunne vi også finde en masse brændenælder (urtica dioica), brændenælden kedes ved at bladene giver stikkende, kløende og svidende fornemmelse i huden ved berøring pga. de små, nåleligende brændehår. Brændenælder er spiselige og kan bruges i eksempelvis frikadeller, eller pølser og man kan også bruge dem til brøddej, suppe, æggekage, te mm. 

Først antaget troede vi dette var en Kornblomsten, men der tog vi fejl, dette er en Cikorie (Cichorium intybus), Blomsterne sidder normalt 2-3 stykker sammen i de små bladhjørner op af stængelen.

Følger man blomsten i lidt tid, vil man kunne se den følger solen i løbet af dagen. 

Engriflet hvidtjørn (crataegus monogyna), denne art er udbredt i hele Danmark, under de rette vilkår kan træet blive op til 15-20 m. højt, men den ses oftere som busk eller mindre træ. Trøjen bliver bla. anvendt i naturmedicin. 

Rejnfan/guldknap (tanacetum vulgare) kan være 30-150 cm høj, den har en stærk krydret lugt som skyldes plantens indhold af æterisk olie. Rejnfan er derudover en giftig plante for mennesker så man skal her være opmærksom, dyr derimod der virker den fint imod orm i indvoldende. 

Vorte-Birk (betula pendula) Birketræet som kan blive op til 30 m. kendetegnes på at et ungt træ har en blank gyldenrun bark der med alderen bliver hvid med tværstillede korkporer. Den holde sig længe glat og skaller af i tynde flager. Man kan bla. tappe saften af birketræet før løvspring, saften kan enten drikkes som den er eller koges ind til en sirup. Man bruges også birk til basis før ølbrygning eller til fremstilling af is. 

Brombær (rubus fruticosus) er en vildt forgrenet buk, med meterlange skud fuld af kraftige torne. Bærene er først modnet når de er helt sorte , og som i kan se på billeder modner de kun nogen få af gangen. Bærene kan spises direkte eller laves til syltetøj eller kager. 

Smørblomsten/ranunkel (ranuncuus acris) Planten indeholder en skarp og bitter saft, og derfor undgår kraturer at spise den, planten er flerårig og kan blive mellem 20-70 cm høj.

Ydermere fandt vi mirabel i skoven så der var også mulighed for en lille snack :p 

Litteratur:

Kend de spiselige vilde planter - og undgå de giftige af Helle Buchardt Boyd. Foreningforlaget. 

Træer og buske i landskabet af Helge Vedel. Politikkens forlag. 

Små  dyr i skoven af Lars-Henrik Olsen. Gyldendal. 

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/ask/

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/engriflet-tjoern/

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4064

Biotop - De 10 dyr

De 10 dyr fra biotopen 

Ude på vores biotop fandt vi følgende dyr, vi har individuelt bestemt dem, og skrevet lidt om dem.

Vi kunne også have lavet fælder for at finde de forskellige dyr, men blot en gåtur på biotopen med lidt nysgerrighed gjorde at vi fandt 10 dyr. (hvis man ville have indsamlet de dyr man fandt, ville det være oplagt at medbringe eksempelvis et lille plastterarie, spand, net osv. vi medbragte dog kun kamera da vi ikke ønskede at indsamle dyrene.)  

Da jeg kom hjem lå bøgerne klar så jeg kunne få bestem hvilke dyr vi havde fundet :) 

Vi fandt denne Grøn frø ( Rana esculenta), det latinske navn esculenta betyder "den spiselige". Frøen er let genkendelig på dens den grønne farve, og ofte med sortbrune pletter. Den har meget udstående øjne, der sidder ovenpå hovedet, hvorimod de brune frøer har øjne på siden af hovedet.

 På biotopen kunne vi også finde den iberiske skovsnegl/dræbersneglen (Arion lusitanicus) den kan være 7-15 cm lang og den efterlader en gulrød slim. Denne snegl kender vi mere i daglig tale som dræbersneglen. Den har vagt stor opmærksomhed, da den kan forurette store skader i vores haver. (går under betegnelsen bløddyr)

Et andet dyr vi stødte på er den største snegl vi har i Danmark, nemlig Vinbjergsneglen (Helix Pomatia). Dens hus kan blive op til 4,5 cm højt og 4 cm bredt.

Korsedderkoppen (Araneus diadematus) var også at finde på biotopen, den kommer fra hjulspinder familien hvilket leder hen til dens fangenet som er hjulformet. (spindler)

Da vi så godt efter så vi en bænkebider (Oniscoidea) gemme sig i et hul i træet, bænkebidere er et af de få krebsdyr. som egentlig er et landdyr. De findes især på fugtige steder, under sten, grene og i vissent løv.

Da vi løftede noget bark i skoven vrimlede det også frem med dyr, vi lagde især mærke til knapsneglen (discus rotundatus          

På vej ud af skoven så vi disse to græshoppe buskgræshopper ( pholidoptera griseoaptera), det er en lille brun løvgræshoppe, dens vinger er korte og ses som så lapper på bagkroppen. Den lever i skoven, lysninger og tæt krat, den er sky og ikke let at få øje på. Dens sang består af korte, skarpe lyde, og kan høres dag og nat.

Efter at have gravet lidt i skovbunden dukkede der en lille ledorm op, jeg gætter på den er en skovregnorm (lumbricus rubellus), men det har været svært at bestemme, da jeg ikke havde bogen med da vi fandt regnormen.

Da vi løftede en sten tæt på søen, så vi der gemte sig to vandsalamandere under den. (padder)

Da vi stod og kiggede på bøgetræerne så vi bøgesneglen (lehmannia marginata), Dens væsentligste føde er laver og alger som den gnaver af bøgebarken.  

Litteratur: 

Hvirvelløse dyr af Laurits Sømme. Gads Forlag. København K.
Insekter i farver Politikkens naturguider. Politikkens forlag.
Kanon natur - padder og krybdyr Danmarks naturfredningsforening marts 2012

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=741
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=729

Biotop – Viden om natur og naturfænomener

Biotop – Viden om natur og naturfænomener

Trine og jeg har udvalgt et fælles biotop da vi sammen kan mødes på biotopen.

Vi har valgt en del af Toftegårdsskoven i Marstal (Ærø) til at være vores biotop. Det er en skov som blev tilplantet i 1993 og primært består af eg, bøg og ask, hele skoven dækker over 15,8 ha. Skoven lægger tæt på Marstal by, så både skolen, børnehaver og vuggestuen som er i byen benytter sig også af det skønne område. Der er fine gangstier og toiletfacilitet i skoven. 

(se vores skitse over vores biotop område herunder)

På skitsen kan i se det væsentligste punkter (sø, bålhytte og skov).

Vi valgte et område i skoven, hvor der både er bålhytte, sø og skov. Et fantastisk sted, med rigt dyre- og planteliv.

Her kan i se et lille blik fra vores biotop 

Da vi begge bor tæt på biotopen har vi mulighed for ofte at besøge stedet og følge med i naturens gang.


Min familie og jeg har ofte besøgt Toftegårdsskoven på vores gåture, men idag hvor Trine og jeg gik ud for at undersøge den som biotop fik man iagttaget stedet på en hel anden måde. Vi fik øje for hvor meget der kan findes på et sted, og vi har derfor indsamlet og bestemt 10 dyr og 10 planter fra vores biotop. (indlæg om dette kommer senere)